Økonomi i skovdrift giver mere skov – det gør unødvendig detailregulering ikke

I Jyllands-Posten kritiserer bl.a. Dansk Træemballage, at det er stadig sværere at skaffe dansk træ, fordi det i stedet bruges til energi. Derfor efterspørger de markedsregulerende indgreb – men situationen er udtryk for et ekstraordinært markedsudsving, og regulering er unødvendig og vil udelukkende føre til et mere bureaukratisk system, skriver vi sammen med andre organisationer.

 

Debatindlægget her er sendt til Jyllands-Posten, der dog ikke har ønsket at bringe det

Jyllands-Posten lægger den 27. juni spalteplads til en omfattende kritik fra Dansk Træemballage og Træ- og Møbelindustrien, DI. Angiveligt har de svært ved at skaffe dansk træ til emballage, hvilket de bl.a. forklarer med, at energipriserne er så høje, at træet i stedet anvendes til energi. 

Der er ingen tvivl om, at man har haft en – i energimæssig sammenhæng – temmelig ekstraordinær periode, og man skal derfor være påpasselig med at konkludere for meget på dette grundlag. Derudover bør det nævnes, at dansk skovbrug formentlig har de skrappeste bæredygtighedskrav i verden til produktion af træbiomasse til energi.

Der vil altid være forskydninger i et marked, og man vil altid kunne finde anomalier eller perioder med ekstraordinære udsving. Men det er svært at forestille sig, at man politisk kan regulere det bedre, end markedet allerede gør. Risikoen er i hvert fald et bureaukratisk og rigidt system, som ikke sikrer, at træet anvendes, hvor det gør mest gavn.

Fx vil der jo være perioder, hvor der ikke er så meget gang i byggeriet, men fuldt tryk på handlen, hvorfor det giver mening at bruge mere træ til emballage og mindre til byggeri. Og vice versa.

Dansk Træemballage hævder, at energiselskaberne kan vælte de højere priser over på forbrugerne. Præcis det samme gør sig gældende for emballageindustrien. Hvis prisen på træ stiger, så betyder det selvsagt, at man skal betale mere for produktet. Sådan fungerer markedet.

Der sælges således også fortsat masser af dansk emballagetræ på det danske marked, men blot til andre producenter. Derudover har mange energiproducenter netop sourcet ud i fremtiden for at modvirke kortvarige udsving og sikre, at træet overholder bæredygtighedskriterierne.

Som udgangspunkt er det kun træ af ringe værdi såsom tyndingstræ og restprodukter, der bliver til træflis, fordi træ, der kan anvendes til andre formål, naturligt kravler højere op i værdikæden. Som skovejer vil man ganske enkelt få en bedre betaling for det. I denne værdikæde følger træ til emballage umiddelbart efter træflis til biomasse. Dernæst følger træ til byggeriet og øverst i værdikæden ligger møbeltræ mv.

Alle er enige om, at træ bør anvendes højest muligt i værdikæden, og at vi skal anvende mindre biomasse i energiforsyningen. Det sker løbende i takt med udbygningen af sol, vind, geotermi og overskudsvarme.

Ruslands invasion af Ukraine medførte en øget global efterspørgsel på energi og på træ. Det skabte et umiddelbart udsving i pris og forbrug, men er formentlig også et forvarsel om den massive efterspørgsel på alle tænkelige ressourcer, vi kommer til at opleve, når vi skal være 10,5 mia. mennesker på kloden i 2050.

Hvis ikke det skal ende i miljømæssige uoverskueligheder af stål, beton og plastic, så kommer det til at kræve store mængder træ til den grønne omstilling. Det forudsætter aktivt skovbrug.

De danske skove vokser i disse år. Den stående vedmasse er stigende, og mængden af dødt træ til gavn for biodiversiteten forøges årligt. Den udvikling skabes ved, at der er økonomi i skovdrift. Ikke ved at advokere for detailregulering af adgang til specifikke træprodukter.