Fundamentet vakler under EU’s naturlov
Efter lange forhandlinger mellem EU’s instanser så det ud til at være en afgjort sag: EU ville få en ny lov, som skal sikre genopretning af den europæiske natur. Men i 11. time spænder Ministerrådet ben for den sidste og endelige godkendelse, og fremtiden for den nye forordning ser usikker ud.
Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk
Den 25. marts skulle efter planen have været dagen, hvor det blev slået fast, at EU ville få en ny forordning, som sætter bindende mål for genopretning af naturen i medlemslandene. Her skulle den sidste og endelige godkendelse af den såkaldte naturgenopretningsforordnings indhold ske ved en afstemning på et møde mellem EU’s miljøministre efter flere ændringer og lange forhandlinger mellem EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og Ministerrådet.
Afstemningen fandt dog aldrig sted på mødet i Ministerrådet, fordi flere lande, der ellers havde støttet forordningen, få dage forinden meldte ud, at de nu enten ville stemme imod – eller i hvert fald ikke ville stemme for forordningen. Dermed stod det klart, at der ikke kunne opnås det nødvendige flertal for forordningen på min. 15 medlemslande, der tilsammen repræsenterer min. 65 procent af EU’s befolkning, og afstemningen blev taget af dagsordenen.
Dermed befinder EU’s naturgenopretningsforordningen sig nu i lidt af et limbo, hvor den hverken er vedtaget eller forkastet. Og det er også endnu usikkert, hvad næste skridt bliver – og om forordningen overhovedet bliver til noget i sidste ende.
”Det har været en meget kaotisk proces, hvor stemningen for og imod et lovforslag har skiftet meget. Det viser, at naturgenopretning er et vanskeligt område, og at det er svært at gennemskue særligt de økonomiske konsekvenser for medlemslandene af det opnåede kompromisforslag. Derfor vil det mest optimale måske være, at forslaget forkastes, og man begynder forfra på et mere oplyst grundlag,” siger erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening, Tanja Blindbæk Olsen.
Lang vej endnu til ja eller nej
Den kommende tid forud for næste møde i Ministerrådet kan der foregå uformelle forhandlinger mellem miljøministrene, som alligevel kan sikre flertallet bag forordningen, hvorefter den kan blive sat til afstemning og stemt igennem.
Hvis ikke det sker, skal forordningen formelt forkastes ved en afstemning i Ministerrådet for at kunne komme videre i EU’s system. Herefter vil forordningen blive sendt til en såkaldt ”2. reading”, som betyder, at forslaget ryger retur til EU-Parlamentet, som skal undersøge Ministerrådets nye bemærkninger til forordningen og tage stilling til, om de kan godkende Rådets position.
Hvis Parlamentet godkender Rådets position, vil forordningen være godkendt og træde i kraft. Hvis Parlamentet omvendt forkaster forordningen med Rådets nye bemærkninger, bliver forordningen endegyldigt lagt i graven.
Der kan også ske det, at Parlamentet foreslår nye ændringer til Rådets bemærkninger, hvorefter forordningen ryger tilbage til Rådet til en ”2. reading”, hvor den enten kan vedtages eller forkastes med Parlamentets ændringer.
Hvis Rådet kan vedtage nogle, men ikke alle af Parlamentets ændringer, kommer forordningen imidlertid videre til det såkaldte Forligsudvalg, som består af lige mange medlemmer fra Rådet og Parlamentet og har til formål at nå frem til en ordlyd af forordningen, som parterne er enige om.
Hvis ikke der opnås et forlig, bliver forordningen forkastet. Hvis partnerne bliver enige om indholdet i forordningen, skal den videre til en såkaldt ”3. reading” i både Parlamentet og Rådet. Og her kan der ikke længere forslås ændringer – forordningen skal vedtages, som den ser ud efter forliget, og hvis ikke den bliver vedtaget i både Rådet og Parlamentet, bliver den endegyldigt forkastet.
Der kan med andre ord være meget lang vej endnu, før naturgenopretningsforordningen bliver til virkelighed – hvis det overhovedet sker.