Marked for biodiversitet mangler børs og investorer

Dansk Skovforening har længe anbefalet at skabe et frivilligt marked for fremme af biodiversitet i private skove. Derfor er vi glade for, at WWF Verdensnaturfonden og FSC Danmark også har øje for denne mulighed, som de belyser i et nyligt notat, der bl.a. fremhæver nogle bump på vejen.

I de senere år har der været et stadigt øget fokus på de økosystemtjenester, som skovene leverer.

Samfundet værdsætter disse funktioner, men skovejerne er traditionelt set ikke blevet belønnet for at fremme dem, men er højst blevet kompenseret for mistet indtjening gennem tilskud.

Der mangler altså et marked for fremme af økosystemtjenester, hvor eksterne virksomheder kan byde sig til som investorer.

Derfor glæder det Dansk Skovforening, at WWF Verdensnaturfonden og FSC Danmark også har fået øje på denne mulighed. I sidste måned udgav de to organisationer således et handlingsnotat med anbefalinger til, hvordan virksomheder kan være med til at finansiere biodiversitetstiltag i danske skove.

Markedet for handel med biodiversitetstiltag er stadig meget umodent. Men ideen er både god og nødvendig. Der er nemlig behov for at få markedsomsat nogle af økosystemtjenesterne, hvis skovejerne skal have mulighed for at udvikle skovnatur som et ligeværdigt produkt i skovforvaltningen.

Mangler børs og investorer

I sit handlingsnotat påpeger WWF og FSC, at det ikke er let for virksomheder at investere i biodiversitet i eksisterende private skove.

Det skyldes, at effekterne ved biodiversitetstiltag ikke er så håndgribelige som ved fx skovrejsning. Dertil kommer, at der endnu ikke findes en uvildig instans, der kan anvise, hvor og hvordan virksomhederne kan investere, og det er heller ikke afklaret, hvordan virksomhederne kan bruge deres  biodiversitetsinvesteringer i fx ESG-regnskabet.

I lighed med kulstofkreditter er der desuden to spørgsmål, som virksomheder skal være opmærksomme på i forbindelse med investeringer i biodiversitet:

1) I hvilket omfang tager virksomheden selv ansvar for den natur- og miljøbelastning som virksomhedens egne produkter forårsager? Uden en indsats i egen produktionskæde vil investeringer i biodiversitet nemt kunne udskammes som greenwashing.

2) Hvem kan validere, at virksomheden har gjort en reel forskel gennem deres biodiversitetsinvesteringer?

Disse usikkerheder kan afholde nogle virksomheder, som ikke har nogle steder at gå hen for at afklare deres potentielle muligheder for at investere. Derfor står vi lige nu i en situation, hvor der både mangler børs og investorer i det gryende marked for investeringer i biodiversitet i skov.

Værktøjskassen er kendt

Hvad der skal gøres for at fremme biodiversiteten i produktionsskove, er der til gengæld bedre greb om.

WWF og FSC fremhæver fx fem vidensblade fra Københavns Universitet, hvor forskerne anviser, hvordan biodiversiteten kan fremmes i dyrkede skove. Det inkluderer bl.a. tiltag som aktiv skabelse af dødt ved, genopretning af naturlig hydrologi og etablering af lysåben natur med græsning.

Hvilke tiltag, der giver mening at gennemføre, og hvilke omkostninger, der er forbundet hermed, afhænger af en analyse af den enkelte skov.

WWF og FSC har udgivet et eksempel på omkostninger ved biodiversitetstiltag i Vesterskoven på Midtsjælland.

Her har ejeren selv betalt for at fremme biodiversiteten, selvom der ideelt set burde være et marked, der kunne finansiere tiltagene.