Biodiversitet i skov: Ny standard på vej
Dansk Skovforening er en del af EU-projektet LIFE4forest, som i samarbejde med forskere har taget de første skridt på vejen mod en ny standard for at måle biodiversitet i skov – og ambitionen er, at metoden skal være let at anvende for landets skovejere.
Dødt ved er en af de indikatorer for biodiversitet, der indgår i en kommende metode for at måle biodiversitet i skov, som to projekter er ved at udvikle i fællesskab. Foto: Joakim Bisgaard Jensen
Trods årtiers opmærksomhed på naturnær skovdrift er vores viden om dens specifikke bidrag til biodiversitet stadig begrænset. Men det kommer de to projekter LIFE4Forest og INNO4EST til at lave om på.
Det skriver LIFE4Forest, som Dansk Skovforening sammen med 20 andre partnere i og omkring skovbranchen er en del af.
Et af de parametre, som det EU-finansierede LIFE4Forest undersøger, er netop udviklingen af biodiversitet i de naturnære skove.
I mellemtiden er endnu et forskningsprojekt blevet løbet i gang, som også skal bidrage til denne viden. Det hedder INNO4EST og tager udelukkende udgangspunkt i skovrejsninger, og hvordan de nye skove påvirker bl.a. biodiversitet.
De to projekter samarbejder om at skabe en standardiseret metode, som skovejere kan anvende til at kortlægge biodiversitet i skov, og som kan overvåge udviklingen over tid.
Indikatorer for biodiversitet
Metoden tager udgangspunkt i såkaldte indikatorvariable – en slags datapunkter, som er lette at måle, og som er et udtryk for den potentielle biodiversitet på et areal. Et typisk eksempel på en sådan variabel er mængden af dødt ved i skoven, og metoderne til feltmåling inkluderer bl.a. klupning og højdemåling, ligesom dataindsamling om insekter, jord og planter også indgår.
INNO4EST indsamler biodiversitetsdata i løbet af sommerhalvåret 2024 og dataanalysen vil formentlig være færdig i starten af 2025. Derefter ligger grundlaget for udvælgelsen af de endelige indikatorvariable klar. Det vil danne grundlag for, at forskerne på tværs af de to projekter kan udvikle af en ny standardiseret metode til at vurdere biodiversiteten i skov.
Og når metoden er klar, er det parternes ambitionen, at den uden alt for meget besvær kan implementeres ude hos skovejerne, der på den måde vil få et effektivt værktøj til at følge udviklingen i biodiversiteten, lyder det fra LIFE4Forest. Dansk Skovforening er sammen med 20 andre partnere, herunder Naturstyrelsen, Skovdyrkerne, Købehavns Universitet, HedeDanmark og en række private skove i gang med projektet LIFE Forest fit For Future – som også bare går under navnet LIFE4Forest. Projektet blev lanceret i 2020 og undersøger, hvordan ensartede nåletræsbevoksninger kan konverteres til mere naturnær drift – samt hvordan konverteringen påvirker risiko for stormfald, tørke og insektangreb, ligesom også klimaeffekter og biodiversitet undersøges i projektet, der løber frem til 2028. I dette forskningsprojekt undersøger Københavns Universitet og Aarhus Universitet sammen med en række erhvervsaktører, hvilke virkninger skovrejsning har på de fire økosystemtjenester: Projektperioden løber fra 2022-2026. LIFE4Forest
INNO4EST
Samarbejde mellem projekter
De to projekter overlapper hinanden, da de begge undersøger biodiversitet i naturnær skov. INNO4EST undersøger blandt andet skovrejsninger med nåletræ og LIFE4Forest undersøger bl.a. naturnær skovrejsning domineret af nåletræ. Desuden fungerer flere af LIFE4Forest skovrejsningsarealer som case-områder i INNO4EST, lyder det.
Samarbejdet er ifølge LIFE4Forest værdifuldt, fordi det kan bidrage med ny viden om biodiversiteten i danske nåleskove – og fordi det kan være med til at besvare spørgsmålet, om biodiversiteten kan forbedres gennem naturnær skovdrift.
LIFE4Forest undersøger udover biodiversitet i naturnære skove også konvertering fra traditionelle nåletræsbevoksninger. Denne indsats ledes af postdoc ved IGN på Københavns Universitet, Ditlev Reventlow, som i et fagligt indlæg til Magasinet Skoven sammenligner de to driftsformer på parametre som økonomi, stabilitet og økosystemtjenester.