Her er Danmarks bidrag til EU’s biodiversitetsstrategi

Miljøstyrelsen har netop indberettet Danmarks bidrag til EU’s Biodiversitetsstrategi og målet om 30 procent beskyttet natur i 2030 – og det er et noget højere tal, end Biodiversitetsrådets kortlægning tidligere har vist. Men skal EU nå målet, er der behov for naturgenopretning. Det foreliggende forslag til forordning fra EU er dog alt for vidtrækkende og upræcist.

Miljøstyrelsen har netop indberettet Danmarks bidrag til EU’s Biodiversitetsstrategi og målet om 30 procent beskyttet natur i 2030 – og det er et noget højere tal, end Biodiversitetsrådets kortlægning tidligere har vist. Men skal EU nå målet, er der behov for naturgenopretning. Det foreliggende forslag til forordning fra EU er dog alt for vidtrækkende og upræcist. EU’s Biodiversitetsstrategi 2030 har en målsætning om retlig beskyttelse af 30 procent af EU’s landareal og 30 procent af EU’s havareal, heraf med mindst 10 procent strengt beskyttede områder.

Derfor er medlemslandene blevet bedt om indsende data for arealer, der allerede er beskyttet. Desuden skal medlemslandene afgive deres løfter om forventet beskyttede arealer frem mod 2030.

På den baggrund vil EU-Kommissionen vurdere, hvor tæt EU er på at nå den samlede målsætning.

Miljøstyrelsen har i slutningen af april indsendt Danmarks indmelding, og Danmark har indberettet knap 15 procent beskyttet areal på land og forventer ikke bidrage med yderligere frem mod 2030.

Derudover har Danmark ikke indmeldt noget areal ind som strengt beskyttet på land.

På havet er 19 procent indmeldt som beskyttet natur, og der er en forventning om, at det vil vokse til 29 procent frem mod 2030, herunder 4 procent strengt beskyttet.

Indmeldingen er baseret på retningslinjer fra EU og adskiller sig derfor fra Biodiversitetsrådets vurdering af, at der kun er 2,3 procent beskyttet areal i Danmark.

Genopretning og beskyttelse i samarbejde

For at nå EU’s samlede målsætning bliver der behov for at se på genopretning af forringet natur.

EU-Kommissionen har derfor fremsat et forslag til en naturgenopretningsforordning, der i øjeblikket er under behandling i Parlamentet og Rådet.

Vi støtter som udgangspunkt initiativer til genopretning af forringede økosystemer i EU – dog er det vigtigt, at initiativerne gennemføres med forståelse for, at der fortsat er brug for træproduktion til den grønne omstilling, indfrielse af klimamålene og levering af ressourcer og materialer til fremtidens bioøkonomi.

Lovforslaget er omfattende og upræcist, og vi er bekymret for, at vidtrækkende lovgivning om, hvordan naturområder kan anvendes, vil få store konsekvenser for skovejernes mulighed for at fortsætte bæredygtig skovforvaltning.

Vi arbejder intenst på at få ændret udkastet til forordningen, så det bliver balanceret og i tilstrækkelig grad sikrer involvering af lodsejerne.

Vi har sammen med vores kolleger i de andre nordiske lande foreslået en række nødvendige ændringer og præciseringer, som vi har sendt til Miljøminister Magnus Heunicke og relevante medlemmer af EU-Parlamentet.

Dansk Skovforening har desuden fået foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget den 7. juni 2023.

Bekymringen for rækkevidden af forslaget deles heldigvis af mange, og EU’s Udvalg for Landbrug og udvikling af landdistrikterne, AGRI, behandlede i denne uge deres ændringsforslag til naturgenopretningsforordningen og endte med at afvise hele forordningen.

Udvalget Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, ENVI, skal stemme om deres forslag til ændringer som oplæg til Parlamentets samlede holdning den 15. juni.