Lovændring kan føre til påbud for lodsejere

Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale med lodsejere om pesticid-stop i områder nær drikkevandsboringer, åbner en lovændring nu for påbud i stedet. Dansk Skovforening efterspørger større fleksibilitet i de frivillige aftaler.

En sikring af de såkaldte boringsnære boringsområder eller BNBO’er mod nedsivning af pesticider har været længe undervejs.  

Ønsket har været, at frivillige aftaler med lodsejerne i områderne, hvor vores drikkevand bliver udvundet, skulle sikre, at der ikke bliver brugt pesticider på jorden, som kan trænge ned og forurene drikkevandet. 

Manglende fremdrift i de frivillige aftaler har imidlertid ført til, at regeringen i juni 2023 fremlagde en akutplan, hvor der blev varslet en stramning af lovgivningen. 

Den betyder, at kommunernes ansvar for at sikre BNBO-arealerne skærpes, så de får pligt til at udstede et påbud om pesticidfri drift, hvis der ikke inden for en seks måneders frist fra lovens vedtagelse – som formodentlig vil være juni 2024 – kan opnås en frivillig aftale. 

Udkastet til lovændringen har netop være i høring. Dansk Skovforening har forståelse for, at sikringen skal gennemføres, og overordnet mener vi at den forslåede model er god. 

For BNBO’er i skov oplever vi dog, at forsyningsselskaber og kommunerne håndterer sikringen noget forskelligt. Derfor har vi i høringssvaret lagt vægt på, at der er behov for en aftaleforhandling, der rummer de specifikke forhold på den givne lokalitet, inklusive mulighed for en erstatningsløsning, hvor skovejeren som respons på pesticidforbud ønsker at omlægge driften til fx vedvarende skovdække. 

Behov for bredere rammer for vandforsyningen  

Grundlæggende finder vi det svært at vurdere, i hvor høj grad vandselskaberne i realiteten har mulighed for at indgå en frivillig aftale, der rækker ud over indholdet og erstatningen for det påbud om pesticidfri drift, som kommunen skal udstikke, hvis der ikke kan opnås aftale på ”rimelige vilkår”. Dansk Skovforening ser på den baggrund frem til et udkast til en opdateret BNBO-vejledning. 

Vandforsyningsloven sætter rammen for, hvad forsyningsselskaberne kan bruge penge på i forbindelse med sikring af drikkevandet. I lovbemærkningerne står der: 

“Vandforsyningens udgifter vil således ikke kunne øges, hvis grundejer ønsker at få dækket omkostninger til at rejse skov i BNBO, men kan alene dække det økonomiske tab, som aftalen for så vidt angår drikkevandsbeskyttelse forventes at medføre. Eventuel skovrejsning vil således skulle dækkes af andre midler, som ligger udenfor, hvad vandforsyningerne forpligtes til at kompensere.” 

Dansk Skovforening finder, at vandforsyningens rammer er for snævre. En bredere økonomisk ramme for vandselskabernes ageren kunne gøre det muligt for vandforsyningen at indtage en mere aktiv rolle i forhold til en overordnet sikring af BNBO-arealer og indvindingsoplande både med hensyn til grundvanddannelse og potentielle forureningselementer. 

Bedre muligheder for, at vandforsyningen kan finansiere ændringer i arealanvendelse, kan desuden være en vigtig motor til sikring af den multifunktionelle jordanvendelse, der er behov for, hvis alle anvendelsesønsker til det danske areal skal gå op.