Miljøagentur: Knaphed på biomasse i fremtiden

Det europæiske miljøagentur (EEA) er udkommet med en ny rapport, der understreger, at efterspørgslen på biomasse i EU i fremtiden stiger i takt med et større behov for at håndtere klima- og biodiversitetskrisen. Det betyder øget konkurrencen om biomassen, og der er derfor behov for at prioritere anvendelsen af biomassen.

Biomasse har mange anvendelsesformål – den kan bl.a. bruges til møbler, foder, energi og udgøre levested for arter – og derfor er biomasse en efterspurgt vare i mange sektorer.  

I den nye rapport ”The European biomass puzzle” forsøger Det Europæiske Miljøagentur, EEA, at analysere efterspørgslen og udbuddet af biomasse i EU frem mod 2050. Analysen tager afsæt i hele EU og omfatter al biomasse, det vil sige både fra skove, landbrug, naturarealer og byer.  

Og den viser – måske ikke overraskende – at der vil være øget konkurrence om biomassen i fremtiden.  

Kampen om biomassen påvirkes i høj grad af EU’s politikker, der spiller en helt grundlæggende rolle i, hvordan vi bruger og forvalter biomasse. Særligt den såkaldte Grønne Pagt (Green Deal) vil påvirke efterspørgslen på biomasse som en ressource i flere forskellige sektorer. 

På både kort og langt sigt kan brug af biomassen nemlig bidrage til at nå klimamålsætningerne, der er fastsat under EU’s Fit for 55-pakke. Biomasse kan fx erstatte for fossile brændstoffer og andre kulstofintensive materialer i mange sektorer, herunder særligt energi-, transport- og byggesektoren. 

Samtidig er der et mål om at øge naturværdier og biodiversitet i EU. Det kommer blandt andet til udtryk i politikker som skov- og biodiversitetsstrategierne, jord til bord-strategien og Naturgenopretningsforordningen, der søger at øge kvaliteten og mængden af biomasse på naturarealer. Det kan føre til et fald i biomasseforsyningen til bioøkonomien og andre formål, hvorved der opstår en kamp om biomassen. 

Mangel på biomasse trods mere skov 

Skovene leverer en del af den biomasse, der efterspørges både i dag og i høj grad også i fremtiden. Rapporten sammenholder forskellige studier og scenarier, der viser, at efterspørgslen på biomasse i 2050 vil vokse mellem 50-150 procent i forhold til i dag.  

Det store spænd i estimatet dækker over en stor variation i de enkelte studier og scenariers vurderinger af udbud og efterspørgsel. Fælles for scenarierne er dog, at der vil blive mangel på biomasse, og at der vil være en voksende kløft mellem udbud og efterspørgsel.  

EEA fastslår, at de europæiske skove vokser både i areal og kulstoflager. Dermed læner de sig op ad konklusionerne i rapporten ”Biomass production, supply, uses and flows in the European Union”, der udkom i 2023 fra Joint Research Center (JRC).  

Trods et voksende skovareal ses dog samtidig en stadig større kløft mellem udbud og efterspørgsel på biomasse. Den større efterspørgsel på biomasse kan lægge et pres på landbrugs- og skovbrugssektorerne i forhold til at opskalere biomasseproduktionen betragteligt og prioritere dyrkning af afgrøder med høj produktion af kulstof.  

Ligesom JRC fastslår EEA, at faktorer som klimaforandringer vil påvirke produktionen og udbuddet af biomasse afhængig af region og type af afgrøde og vegetation. Vi ser allerede i dag, hvordan klimaforandringer betyder flere skovbrande i Sydeuropa og barkbilleangreb i Centraleuropa.  

Derfor understreges vigtigheden af tilpasning i skovdyrkningen med fx forskellige træarter og aldersklasser for at gøre skovene mere robuste over for klimaforandringer og dermed opretholde biomasseforsyningen. 

For at reducere kløften mellem udbud og efterspørgsel og mindske behovet for at importere biomasse til EU anbefaler EEA derfor, at cirkulær anvendelse og kaskadeprincippet udbredes i langt højere grad. Jo længere tid og jo flere gange biomassen kan anvendes, desto mindre input vil der være brug for.  

Behov for politik i balance  

Dansk Skovforening er enig med EEA’s konklusion om, at skovene og deres biomasseproduktion er en værdifuld ressource, som vi skal værne om. Vi anerkender ligeledes behovet for, at der skal findes en god balance i, hvordan biomassen skal anvendes, da der forventes flere anvendelsesformål for biomassen i fremtiden, både i forhold til bioøkonomien og i naturforvaltningen. 

Vi glæder os samtidig over, at rapporten endnu engang bekræfter, at de europæiske skove vokser og har et stigende kulstoflager. Ligesom EEA ser vi dog med bekymring på de klimaforandringer, som påvirker skovene mange steder allerede i dag. Det kræver en tilpasning af skovene og skovdyrkningen mod mere robusthed, hvilket vi allerede ser et fokus på i dag. 

EU-politik spiller en stadig større rolle for udviklingen af vores biomasseressource. Derfor handler det om at finde en balance mellem forskellige politiske incitamenter og reguleringer, så biomasseproduktion opretholdes og endda øges, uden at der gås på kompromis med beskyttelse af skovens andre funktioner. Det er ikke et spørgsmål om at stoppe anvendelsen af biomasse, men om at anvende den på den mest optimale måde. 

EEA kommer ikke med konkrete anbefalinger til, hvordan biomassen skal prioriteres, men understreger, at biomassen er afgørende i udvikling mod en klimaneutral og bæredygtig økonomi. Derfor er det nødvendigt, at vi også inden for dansk skovbrug finder en balance mellem udnyttelse af biomasse, klimatilpasning og biodiversitet, når Green Deal for alvor skal udmøntes og implementeres i Danmark.