Amputeret biodiversitetsordning for skovene

Den version af ordningen for tilskud til skov med biodiversitetsformål, som netop har været i høring, er en meget forsimplet udgave, hvor flere af de essentielle virkemidler til at øge biodiversiteten i dyrket skov ikke længere er med. Og det vil formentlig gå ud over søgningen til ordningen og biodiversiteten i skovene.

Foto: Colourbox

Dødt ved i skoven, mere ekstensiv drift, græsning og mere naturlig hydrologi er nogle af de tiltag, som biodiversitetsforskere peger på, der kan styrke biodiversiteten i den dyrkede skov.

Men de virkemidler er ikke længere alle med i Landbrugsstyrelsens biodiversitetsordning, hvor lodsejere kan søge om tilskud til skov med biodiversitetsformål og bidrage til stabile levesteder for at beskytte truede dyre- og plantearter knyttet til skove. 

Det står klart, efter styrelsen netop haft en revideret biodiversitetsordning for skov 2024-2025 i høring, som er en forsimpling af den tidligere biodiversitetsskovsordning.

Ordningen foreslås reduceret fra otte forskellige projekttyper – herunder blandt andet afgræsning og naturlig hydrologi – til nu kun at omfatte henholdsvis ekstensiv skovdrift og træer til død og henfald. Samtidig sammenkobles de to tiltag, så der samlet søges til ekstensiv skovdrift og med et krav til efterladelse af 12 træer pr. ha. til naturligt henfald og død.

Den markante ændring af ordningen stemmer dårligt overens med det generelle ønske om at fremme biodiversiteten i skovene. Ordningen er særligt rettet mod at bidrage til gennemførelse af Natura 2000-indsatsen, men med ændringen af ordningen bliver svært at understøtte gennemførelsen af Natura 2000-skovhandleplaner, der fx har målsætning om mere naturlig hydrologi, ad frivillighedens vej.

Skovgræsning har desuden været fremhævet som en god og effektiv måde at fremme biodiversiteten på og er opført som igangværende tiltag i flere Natura 2000-skovhandleplaner. Den tidligere ordning for skovgræsning var en femårig aftale, og mange af de tilsagn, der er givet under den tidligere ordning, vil udløbe i 2024 eller 2025. Det vil nu ikke blive muligt at søge for en ny periode, hvormed den hidtidige indsats formentlig vil stoppe flere steder.

På trods af at tilskudssatserne er lidt højere end i den tidligere ordning, særligt hvis der afsættes mange store træer, er Dansk Skovforening alligevel bekymret for, at ordningen vil være mindre attraktiv for skovejerne af flere årsager:

• Ordningen mangler mulighed for tilskud til skovgræsning, ændret hydrologi og bekæmpelse af invasive arter.
• Ordningen indeholder en ændring af alderskravet til et diameterkrav, og det vil i nogle skovegne være begrænsende for interessen.
• Det er en særdeles ufleksibel ordning med kobling af fladetilskud med krav om 12 træer til forfald pr. ha. De 12 træer vil i mange tilfælde blive vanskelige at udvælge, når man skal tage hensyn til publikums sikkerhed langs veje og stier, og når man samtidig er begrænset i at vælge randtræer.

Den potentielt største hæmsko kan dog meget vel blive den mulighed for, at tilsagn kan revideres, som den reviderede ordning vil indebære. Hvis hele eller dele af tilsagnsarealet efter tilsagnsperiodens begyndelse bliver omfattet af regulering, som fastsætter bindende krav, der helt eller delvist svarer til bestemmelserne i servitutten om ekstensiv skovdrift, vil ejeren skulle betale en forholdsmæssig del af tilskuddet tilbage.

Med den nuværende store usikkerhed om rækkevidden af særligt ny EU-lovgivning og efterfølgende dansk implementering kan muligheden for revidering af et tilsagn blive en barriere for, at skovejeren vil investere tiden i at udarbejde og sende en ansøgning.

Læs Dansk Skovforenings høringssvar til biodiversitetsordningen her