Ny naturlov fra EU på plads

Efter en lang proces er en aftale om en europæisk naturgenopretningsforordning endelig på plads. Aftalen indeholder mål, der forpligter EU-landene til naturindsatser.

EU’s tre institutioner – EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet – har nu forhandlet sig frem til en aftale om den omstridte naturgenopretningsforordning.  

Aftalen er faldet på plads efter en lang, intens og lukket forhandlingsproces: De såkaldte trilogforhandlinger har stået på siden juli, hvor Spanien overtog EU-formandskabet, og sluttede torsdag den 10. november med en 11 timer lang forhandlingssession.  

Den indeholder i sin endelige form et overordnet mål, der forpligter EU’s medlemslande til at implementere de nødvendige genopretningsforanstaltninger for at opnå god tilstand for de naturtyper, som ikke er i god tilstand, for mindst 20 procent af EU’s land- og havområder inden 2030.  

Samtidig siger aftalen, at der inden 2050 bør være indført genopretningsforanstaltninger for alle økosystemer, som trænger til restaurering. 

Kompromis om Natura 2000-naturtyper 

Både Parlamentet og Ministerrådet gik til forhandlingerne med ønsket om at lempe visse dele af forslaget. Særligt fokus har der været på artikel 4, der indeholder et genopretningskrav for Natura 2000-habitatnaturtyperne. Her var kommissionens udspil, at det skulle gælde både inden for og uden for de udpegede Natura 2000-områder, mens Parlamentet ønskede det begrænset til Natura 2000-områderne. 

Kompromiset blev, at indsatsen frem mod 2030 skal prioriteres inden for Natura 2000-områderne, men med mulighed for, at medlemsstaterne kan vælge at medtage arealer uden for områderne i deres genopretningsplaner. Efter 2030 vil artikel 4 gælde både inden for og uden for Natura 2000-områderne og med mål om, at der skal være indført genopretningsforanstaltninger for 60 procent i 2040 og 90 procent inden 2050. 

Derudover havde EU-Kommissionen oprindeligt et forslag om, at der ikke må ske forringelser for områder i god tilstand – et forslag, som vi i Dansk Skovforening har arbejdet for helt skulle udgå af forordningen. Det er nu blevet modificeret til, at der skal iværksættes foranstaltninger, som sigter mod at undgå væsentlig forringelse af områder, der allerede er i gode tilstand, altså en indsatsbaseret tilgang frem for en resultatorienteret. 

Som del af kompromiset blev det også vedtaget, at forordningen vil blive evalueret senest den 31. december 2033 med en vurdering af forordningens indvirkning på landbrug, skovbrug og fiskeri. 

Nu afventer vi den endelige tekst, som skal godkendes af både Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Herefter kan vi se frem imod en national proces med udarbejdelse af nationale genopretningsplaner, hvor der er krav om inddragelse af lodsejerne.