Privat skovrejsning 2024: Behov for større tilskud
Ordningen for tilskud til privat skovrejsning har været i problemer de senere år med kritik af sagsbehandling og faldende antal ansøgninger. Derfor er det essentielt, at tilskuddet øges, så det i højere grad afspejler de reelle omkostninger, skriver vi i høringssvar til Landbrugsstyrelsen.
Foto: Colourbox
Ordningen for tilskud til privat skovrejsning har levet et noget omtumlet liv de senere år, hvor den har fået kritik for lange sagsbehandlingstider og omskiftelige krav og kriterier, der har gjort ordningen svær at arbejde med for skovejere og skovrejsningskonsulenter. De mange udfordring har betydet, at der ikke har været afløb af midlerne.
Og igen i 2024 vil der være ændringer i ordningen, som du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at søge tilskud til privat skovrejsning gennem Landbrugsstyrelsen. Det kan vi konstatere i det udkast til bekendtgørelse og vejledning, som netop har været i høring.
Vi har i vores høringssvar pointeret, at den ændrede ansøgningsfrist, som er flyttet til den 1. juni, ligger i planteperioden og betyder, at skovrejsningskonsulenterne får svært ved både at planlægge og søge ordningen. Det kan få betydning for søgningen til ordningen.
Det er derfor positivt, at bekendtgørelsen som noget nyt dækker en toårig periode, og ordningen for 2025 derfor vil være kendt, så det er muligt at forberede projektansøgninger i halvåret forud for åbning af ansøgningsperioden.
For lave satser
At ordningen nu gælder i to år, er dog ikke ubetinget positivt. Fastholdes tilskudsniveauet i de to år, bekendtgørelsen strækker sig over, vil det efter Dansk Skovforenings skøn føre til fortsat ringe afløb på ordningen.
Utilstrækkeligheden i tilskuddet til privat skovrejsning illustreres meget godt af forskellen mellem tilskuddet til private lodsejere og kommunerne. Fx udgør tilskuddet til anlæg og pleje af nål på private arealer 16.000 kr./ha, mens kommunernes sættes til 29.980 kr. – altså tæt på det dobbelte beløb. Det er en forskel, der skyldes, at tilskuddet til private sker på baggrund af fastsatte standardpriser, mens kommunernes afspejler de reelle omkostninger, såkaldte referenceomkostninger.
Vi har ad flere omgange peget på behovet for at regulere satserne til privat skovrejsning. Hvis regeringens ambition om 250.000 ha ny skov skal indfries, er det på høje tid at se mere kritisk på ordningen og være villig til at gennemføre ændringer, der kan gøre ordningen attraktiv for lodsejerne.
Dansk Skovforening har derfor i høringssvaret opfordret Landbrugsstyrelsen til at bruge de mange erfaringer, der er indsamlet i forbindelse med den barriereanalyse for skovrejsning, som Miljøministeriet har gennemført forud for Regeringens varslede skovplan, til at udvikle ordningen, så den kan bidrage til at indfri målsætningen.
Fokus på kvælstofreduktion genindføres
Ordningen vil fra 2024 høre under den vedtagne danske strategiplan for den fælles landbrugspolitik, som ud over at have til formål at reducere kvælstofudledning også giver mulighed for at tilgodese skovrejsning med klimaformål.
Alligevel har Landbrugsstyrelsen valgt igen at fokusere ordningen til primært at være et kvælstofreducerende virkemiddel. Det betyder, at projekter, der placeres i områder, hvor skovrejsningen kan forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande, prioriteres før projekter, der binder kulstof og/eller beskytter drikkevandsressourcer.
Med de senere års faldende søgning skulle man tro, at det er mindre relevant, hvordan projekterne prioriteres. Men selvom der søges for færre end de 90 mio. kr., der samlet er afsat i puljen til privat og kommunal skovrejsning i 2024, er der en risiko for, at projekter ikke opnår tilsagn. Af forslaget fremgår det nemlig, at hvis der søges større areal end kvælstofbehovet, vil der blive prioriteret mellem projekterne.
Det er er en ærgerlig begrænsning, som yderligere risikerer yderligere at reducere afløbet på ordningen.