Svarer-udvalget: ”Skovrejsning er et centralt omstillingselement”

Den længe ventede rapport fra Svarer-udvalget blev præsenteret i dag. Og her udgør skov og skovbrug et ”centralt omstillingselement”, når landbruget skal reducere sin CO2-udledning. Derudover indeholder rapporten en god forståelse for skovbruget og produktionsskovens klimaoptimerende potentialer.

Landbruget skal pålægges en CO₂-afgift, og drøftelserne om, hvordan en sådan afgift skal se ud, har været længe undervejs.

I dag præsenterede Svarer-udvalget så sin anden delrapport som led i en grøn skattereform, og den indeholder tre modeller for, hvordan landbruget kan blive pålagt en CO₂-afgift. Særligt skovens langsigtede rolle går igen i Svarer-udvalgets modeller, hvor skovrejsning betegnes som ”et centralt omstillingselement til at opfylde klimamålsætningerne efter 2030”.

Det skyldes, at klimaeffekten ved nyplantet skov i 2030 er minimal, men at den for alvor forventes at bidrage til 2045-målet om CO₂-neutralitet og i særdeleshed til 2050 målet om 110 procent negative emissioner. 

De nye skove forventes i højere grad at indeholde hurtigt voksende træarter med en 50/50-blanding af løv og nål. Dertil antages det, at de nye skove i overvejende grad vil blive forvaltet som produktionsskove, og at træet løbende vil sælges som gavntræ og energitræ.

Ifølge rapporten forventer udvalget, at det vil medføre en klimaeffekt på 2,1 mio. CO₂e i 2045. I forhold til Dansk Skovforenings beregninger er det et konservativt skøn, men uanset er der tale om en betragtelig klimaeffekt.

Og der er mange positive elementer i rapporten, mener Dansk Skovforening:

”Det er positivt, at Svarer-udvalget også kigger længere frem end 2030-målet og har fokus på skoven som et centralt omstillingselement til at indfri klimamålene. Samtidig er det positivt, at der er fokus på at indfri målsætningen om 250.000 ha skov gennem en forøgelse af støtteordningen til skovrejsning. Derudover er det fornuftigt, at der både er fokus på hurtigvoksende træarter som fx nåleskov, og at det skal være produktionsskov, som sikrer maksimal klimaeffekt,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.

Massivt løft i støttesatsen

Et centralt element i rapporten er en væsentlig forøgelse af støttesatsen til skovrejsningen. Støtteniveauet skal ifølge rapporten ligge på 92.000 kr. pr. ha og på den måde bidrage til at fastholde jordpriserne og dermed fungere som en kompensation til de eksisterende ejere. Derudover anbefales det, at tilskuddet skal forvaltes af en nyetableret national skovrejsningsordning under Miljøministeriet. Det vil give en forventet statslig omkostning på 20 mia. kr. frem mod 2045.

”Hvis vi gør det rigtigt, kan skovrejsningen bidrage med samfundsmæssig værdi på en række områder ud over klima. Det gælder produktion af bæredygtige og fornybare materialer, energiproduktion og forsyningssikkerhed, grundvandssikring, reduceret kvælstofudledning, natur og biodiversitet,” siger Anders Frandsen.

De eksisterende skove

Beregningerne i rapporten baserer sig på den gamle skovfremskrivning, som forudsætter, at skovens optag over de næste år vil gå i nul. For at undgå den udvikling, lægger Svarer-udvalget op til, at netto-optaget i skovene kan påvirkes ved midlertidig og kortsigtet hugstbegrænsende regulering. Rapporten indeholder dog ikke konkrete anbefalinger om regulering på dette område.

Som led i klimafremskrivningen for 2024 er der imidlertid bestilt en opdateret skovfremskrivning, som skal udarbejdes efter en ny metode, og her er forventningen, at skovenes optag vil være højere end hidtil beregnet, da den gamle metode hidtil har undervurderet skovens klimaeffekt. 

Hurtig afklaring på anbefalingerne

Udspillet i Svarer-rapporten vil formentlig medføre, at al skovrejsning i indeværende år som udgangspunkt går i stå som følge af udsigten til markant højere støttesatser i fremtiden, forventer Dansk Skovforening. Det er derfor afgørende, at de politiske drøftelser i trepartsforhandlingerne finder en afklaring, så den nye ordning kan iværksættes fra 2025.  

”Hvis vi skal opnå disse yderligere samfundsmæssige goder bedst muligt, så er det vigtigt, at vi får skov i store sammenhængende arealer. Enten i tilknytning til eksisterende skov, eller når der omlægges nye arealer. Det håber vi, at der vil være fokus på i trepartsforhandlingerne,” siger Anders Frandsen.