EU klar med nyt om afskovningsforordning

EU-Kommissionen er kommet med yderligere vejledning til implementeringen af den nye afskovningsforordning, der har afløst tømmerforordningen. Informationerne besvarer nogle af de mange spørgsmål, som overgangen har affødt, men flere essentielle elementer er stadig op til national fortolkning.

Foto: Malene Breusch Hansen

Sidste år trådte EU’s afskovningsforordning, EUDR, i kraft og afløste tømmerforordningen, EUTR. Der er dog stadig flere uafklarede spørgsmål om overgangen mellem de to forordninger og implementering af afskovningsforordningens krav.

To arbejdsgrupper under EU-Kommissionen med deltagelse af skovbrugets europæiske organisation, CEPF, kommer løbende med input til Kommissionen, som skal bidrage til at afklare de mange spørgsmål, og Kommissionen udgav lige før jul en opdateret FAQ.

Her er der blandt andet svar på spørgsmål om overgangsordningen for de produkter, der tidligere har været omfattet af tømmerforordningen. En del af tolkningen af forordningen vil skulle ske nationalt ud fra forhold i de enkelte lande, men vi forventer, at definition af fx skovtyperne (naturligt forynget skov og plantager) vil blive drøftet medlemslandene i mellem, så der ikke opstår markante forskelle på, om du er skovejer i Danmark, Tyskland eller Sverige.

Herunder gennemgår vi nogle af de centrale afklaringer, vi har ventet på i Dansk Skovforening.

Overgangsperioden

Forordningen trådte i kraft den 29. maj 2023, men forbuddet mod at omsætte produkter, der ikke er afskovningsfrie, og kravet om due diligence skal først opfyldes fra 30. december 2024 for større virksomheder og 30. juni 2025 for små- og mikrovirksomheder. Langt de fleste skovbrug i Danmark vil således først skulle leve op til kravene pr. 30. juni 2025.

Træ, som har været omfattet af tømmerforordningen, EUTR, og som er fældet før 29. maj 2023, kan bringes i omsætning frem til 31. maj 2027 uden yderligere dokumentation end det, der er krævet under EUTR.

Der mangler dog fortsat mere klar vejledning til, hvilke krav til dokumentation der vil blive stillet til træ, der er fældet i perioden, fra forordningen trådte i kraft 29. maj 2023 og frem til datoen, hvor forbuddet skal overholdes, det vil sige 30 december 2024 eller 30. juni 2025, og som omsættes herefter. Det må dog forventes, at det skal leve op til de nye krav i EUDR.

Du kan finde eksempler i EU-Kommissionens FAQ.

Geolokation

Der er nu mere afklaring af, hvilke krav det stilles til den geolokation, som skal indgå i den samlede due diligence-erklæring, som skovejere med den nye forordning er forpligtet til at indgive ved alle handler med træ.

For træ, der kommer fra arealer over 4 ha, skal geolokaliseringen angives ved hjælp af polygoner, hvilket vil sige, at der skal angives bredde- og længdegrader med seks decimaler for at beskrive omkredsen af det relevante areal. For arealer mindre end 4 ha kan der ligeledes anvendes polygoner eller en enkelt bredde- og længdegrad på seks decimaler for at give geolokaliseringen.

Hvis der i en skov er foretaget tyndinger i flere bevoksninger, og træet leveres samlet, kan der angives en polygon, som omfatter alle bevoksningerne. Her skal man blot være opmærksom på, at hvis der kommer en restriktion som følge af, at fældningen i en eller flere tyndinger vurderes ikke at leve op til kravene, vil det betyde restriktioner for den samlede levering.  

Definition af plantage i en dansk kontekst

I Danmark er det, som vi tidligere har skrevet om, især definitionen af ”plantageskov”, og hvordan Miljøstyrelsen vil tolke det i en dansk kontekst, der kan få stor betydning for den nationale skovdrift. Det er relevant, da naturlig forynget skov (inkl. noget, der ligner naturligt forynget) ikke må konverteres til plantage.

Plantage defineres i forordningen således:

”En plantet skov, der forvaltes intensivt, og som ved plantning og bevoksningsmodenhed opfylder alle følgende kriterier: en eller to arter, ensartet aldersklasse og regelmæssig afstand; det omfatter plantager med kort rotation til træ, fibre og energi, men omfatter ikke skove, der er plantet med henblik på beskyttelse eller genopretning af økosystemer, samt skove, der er etableret ved plantning eller såning, og som ved deres bevoksningsmodenhed ligner eller vil komme til at ligne naturligt foryngende skove.”

Ud fra teksten tolker Dansk Skovforening plantageskov som en plantet skov, der forvaltes intensivt, og som ved plantning og bevoksningsmodenhed opfylder alle følgende kriterier: en eller to arter, ensartet aldersklasse og regelmæssig afstand­ OG har kort omdrift.

Vi mener derved, at det i en dansk kontekst kun vil omfatte juletræer og energiafgrøder i kort omdrift, hvilket vi har forespurgt Miljøstyrelsen om, dog uden at have fået svar endnu.

I en konkret sag har en ejer anmeldt afdrift af bøg i et Natura 2000-område og meddelt, at han ønsker at plante siktagran. Her har Miljøstyrelsen i deres udkast til erstatning anført, at de opfatter sitka i renbestand som plantage i EUDR-kontekst, og derved mener de ikke, at ejeren skal have erstatning for fremtidig tabt produktion.

Vi finder, at det er en meget uheldig tolkning, som vil få store konsekvenser for ejernes frie træartsvalg.