Kommentar til Verdens Skove: Urørt skov har en CO2-omkostning

I sin skovplan argumenterer Verdens Skove for, at vi af hensyn til bl.a. klimaet skal have mere urørt skov. Men forskning viser tydeligt, at det ikke giver den største klimaeffekt at lade skovene stå – det opnår vi ved at fortsætte produktionen af træ i skovene. Vi skal derfor prioritere produktionsskov i en fremtidig skovplan.

Beregninger viser tydeligt, at produktionsskoven er bedre for klimaet end urørt skov, lyder kommentar fra Dansk Skovforening til Verdens Skove. Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk 

I Skoven nr. 3/2023 fra oktober skriver politisk medarbejder i Verdens Skove Pil Christensen et debatindlæg med input til regeringens kommende skovplan og målet om rejsning af yderligere 250.000 ha skov i Danmark.

Mere skov er positivt, det er vi enige om. Verdens Skove fremfører også, at det ikke er ligegyldigt, hvilken skov vi får – særligt med henblik på effekten af klimaregnskabet. Så langt er vi også enige.

Derimod er vi ikke enige om, hvilken type skov der bedst afhjælper klimaforandringerne. Verdens Skove argumenterer for, at urørt skov, eller skovnatur som de også kalder det, har et højere CO₂-optag end produktionsskov.

En urørt skov vil over flere hundrede år binde store mængder kulstof. Også større mængder, end der typisk er lagret i en produktionsskov. Den klimamæssige udfordring ved et højt lager er dog, at skovens tilvækst falder. Dermed aftager CO₂-optaget og bliver løbende udjævnet af udledningen fra døde træer.

Nettooptaget af kulstof går altså mod nul i den urørte skov – et væsentligt faktum at tage i betragtning i en tid, hvor der er fokus på at reducere mængden af CO₂-udledninger.

Et politisk spørgsmål

Vi er enige i, at urørt skov kan bidrage til andre formål, herunder at beskytte og fremme den skovlevende biodiversitet, men i forhold til at håndtere klimaudfordringen er er den dyrkede skov så afgjort at foretrække.

Regeringens kommende skovplan vil have fokus på at rejse 250.000 ha ny skov i Danmark. Vi savner derfor, at Verdens Skove forholder sig til, hvordan den fremtidige skovrejsning skal prioriteres.

”At rejse yderligere 250.000 ha skov vil have en masse samfundsgavnlige effekter. Men hvis ikke den enkelte lodsejer har et økonomisk incitament til at gøre det, så kommer det jo ikke. Derfor bør skovplanen have fokus på skovbrug og produktionsskov, hvor vi gør noget godt for klimaet og leverer træ til den grønne omstilling,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.

Københavns Universitets har i sagsnotatet ”kulstofbinding ved skovrejsning” beregnet det forventelige årlige optag af CO₂ for forskellige typer af skovrejsningskulturer. Udover skovrejsning med produktionsformål beskriver notatet også kulstofbindingen ved naturlig tilgroning samt medtager referencer for urørt skov i form af Suserup Skov og udlæg af urørt skov i en 150-årig bøgebevoksning – se tabellen nedenfor.

Årligt optag af kulstof (t CO2 eq/ha/år)	0-10	10-20	20-30	30-40	40-100	Gns. 0-100
Gennemsnit af løvtræskulturer	3,9	8,7	13,5	19,8	12,8	12,3
Gennemsnit af nåletræskulturer	12	30,8	20,3	25	14	17,5
Gennemsnit af naturligtilgroning	2,7	2,7	4	7	7,6	6
Suserup Skov, urørt skov	-9	15	–	–	–	1
Ophør af drift af 150 år gammen bøgeskov	4	4	4	4	2	2

”Beregningerne viser jo tydeligt, at produktionsskove optager meget mere CO₂ end scenarierne med urørt skov og naturlig tilgroning,” konstaterer Anders Frandsen med sagsnotatet i hånden.

Med fokus på klimaet betyder det, at der er en CO₂-omkostning ved at vælge naturlig tilgroning eller urørt skov fremfor at rejse nye produktive skove og fortsætte produktionen i de eksisterende skove.

I den sammenhæng har Dansk Skovforening har sammen med Træ- og Møbelindustrien bedt NIRAS analysere klimaeffekter og samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige scenarier af 250.000 ha skovrejsning inden 2050.

Analysen viser, at både klassiske og højproduktive tilplantninger er mere omkostningseffektive klimaværktøjer end naturlig tilgroning. Dertil konkluderer NIRAS, at skovrejsning er et relativt omkostningseffektivt klimaværktøj, hvad enten vi rejser produktionsskov eller lader naturlig tilgroning finde sted.

Urørt skov har minimal klimaeffekt

Københavns Universitet har ligeledes undersøgt CO₂-optaget i urørt skov, og her er konklusionen er klar: Gammel urørt skov har minimal effekt for klimaet.

Der har tidligere været en hypotese om, at mætningspunktet i skoven aldrig nås, men det afviser forskerne fra KU. Træerne vokser med andre ord ikke ind i himlen, og kulstofoptaget er derfor aftagende i urørte skove. Samtidig viser undersøgelsen, at produktionsskoven ved opretholdelse af et gennemsnitligt konstant stående lager har et årligt optag, som er højere end den fortsatte vækst ved udlæg af urørt skov.

Fejlfortolket træstrømsanalyse

Verdens Skove fremfører i debatindlægget, at 83 procent af den danske træproduktion går til energi. Det er ikke korrekt. Det er tallet fra det samlede forbrug af træ inklusive det, som importeres.

Tallet kommer fra den træstrømsanalyse, der blev bestilt i den indledende fase af skovplanen. Den belyser, hvordan træets anvendes, efter det er fældet i skoven, uanset om det er sket i Danmark eller udlandet.

Træstrømsanalysen, der indeholder data fra 2018, er for nuværende det mest præcise indblik i træets anvendelse. Her fremgår det, at den danske hugst er fordelt til 35 procent gavntræ af nål, 6,8 procent gavntræ af løv, 7,7 procent brænde og 50,5 procent træ til andre energiformål.

Det er ikke et tal, der adskiller sig fra de øvrige europæiske lande. Når en stor del går til energi, skyldes det, at træet fra de første tyndinger samt resttræet fra hugsten – toppe og beskadigede trædele – ikke pt. har anden anvendelse i Danmark end til energi.

CO₂-omkostningen ved de fremtidige skovvalg

Al skov er godt for klimaet – fra naturlig tilgroning til produktionsskov og urørt skov. Der er bare stor forskel på CO₂-optaget, og noget er derfor bedre end andet, hvis vi ønsker den højeste klimaeffekt.

”Lad os derfor bruge fakta, når en kommende skovplan skal udformes. Naturlig tilgroning og urørt skov har effekt i forhold til natur og biodiversitet, men i forhold til at håndtere klimaudfordringerne er produktionsskoven med afstand den bedste løsning,” siger Anders Frandsen.