Nu behandler fredningsnævn omstridt sag mod Gisselfeld Kloster

Den 6. februar er der indkaldt til offentlighedsmøde i fredningssagen for Brødebækken og Denderup Vænge, hvor også Dansk Skovforening deltager. Sagen har vakt opsigt både lokalt og nationalt, fordi den giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, at Danmarks Naturfredningsforening har ret til at rejse fredningssager alene.

Foto: Bert Wirklund

Er det rimeligt, at lodsejer, der har passet på naturen og gennem driften har fremelsket særlige naturværdier, pludselig risikerer at få en fredningssag på halsen? Det er sagens kerne i den igangværende fredningssag mod Gisselfeld Kloster på Sydsjælland. 

Jens Risom, godsforvalter på Gisselfeld Kloster, er ikke i tvivl. Han finder den fredningssag, som Danmarks Naturfredningsforening har rejst for en del af Klosterets ejendom, helt ubegrundet og urimelig.

”Hvis det er takken for, at vi har passet på naturen og gennem vores skovdrift har sikret, at hasselmusen er indvandret, vil vi da alvorligt overveje, hvordan vi skal forvalte vores resterende skovarealer,” siger han.

Forslaget dækker godt 300 ha, og arealet er beliggende i både Faxe Kommune (250 ha) og Næstved kommune (50 ha). Sagen omfatter to private skove – Gisselfeld Kloster og Sparresholm Gods.

Den 6. februar afholdes der offentlighedsmøde, hvor fredningsforslaget for Brødebækken og Denderup Vænge vil blive præsenteret, og interessenter, myndighederne og ejerne vil få mulighed for at komme med deres betragtninger. Mødet er åbent for alle, og Dansk Skovforening deltager også.

Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster skal herefter behandle sagen. Det har de som udgangspunkt to år til, men kan i særlige tilfælde forlænge med yderligere to år.

Dansk Skovforening er involveret i sagen og er enig med ejerne i, at fredningen er unødvendig, da der ikke synes at være nogen aktuel trussel, der kan begrunde fredningen.

”Danmarks Naturfredningsforening burde bruge fredningsinstrumentet med større varsomhed. Det er principielt problematisk, at en privat organisation kan båndlægge andres private ejendom, og så fjerner de også lodsejernes incitament til at fremme biodiversitet. Det virker til, at DN går mere op i fredning end i natur. Vi kan kun opfordre til, at man politisk gentænker fredningsinstrumentet,” siger Dansk Skovforenings direktør, Anders Frandsen.

Konkret foreslår Dansk Skovforening, at Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager alene fjernes, og at der i stedet stilles krav om, at enten hovedkommunen, hvor ejendommen er beliggende, eller staten er medforslagsstillere.

Fredningsforslaget og indkaldelse til mødet kan findes på fredningsnævnets hjemmeside.