Kompleks og troværdig standard for skovens klimabidrag

Klimaskovfonden har netop offentliggjort deres nye standard for klimaeffekt ved skovrejsning – et vigtigt skridt i klimakampen. Standarden indeholder en række krav, som gør skovrejsning mere kompleks, men som samtidig er nødvendige for at sikre, at klimaeffekten bliver en realitet, og at troværdigheden opretholdes.

 

I fredags blev Klimaskovfondens standard for skovrejsning lanceret. Det er den første danske standard på det frivillige marked, og dermed et vigtigt skridt for klimahandling med skoven som udgangspunkt. Klimaskovfondens arbejde har det forgangne år været med til at ændre måden, vi taler om CO2-enheder på i Danmark, og med den nye standard er grundstenen lagt for en fremtid, hvor skovens klimabidrag bliver essentiel for at nå klimamålene.

I Dansk Skovforening byder vi standarden og Klimaskovfondens arbejde hjerteligt velkommen. Det er en vigtig sag, som skal bindes op på høj troværdighed og gennemsigtighed, og det gør Klimaskovfondens standard i høj grad også, da den er inspireret af anerkendte internationale standarder og samtidig tilpasset dansk lovgivning. Som det blev sagt under lanceringen, holder standarden sig inden for stregerne og sætter et konservativt estimat for optaget for nu,” siger Mathias Nygård Johansen, politisk konsulent i Dansk Skovforening.

Standarden tager højde for de vigtige grundelementer, som et klimabidrag skal kunne stå på mål for: additionalitet, lækage, permanens, buffer og dobbelttælling.

Additionalitetstesten består i at sikre, at en skovrejsning ikke ville have fundet sted, hvis ikke det havde været for et tilskud.

Lækageforholdet omhandler, at reduktionen, som skabes via skovrejsning, ikke fører til en merudledning et andet sted i verden.

Permanensen sikrer, at skovrejsningsprojektet skal have en langvarig effekt, hvilket fredskovpligten sikrer.

Ved hvert projekt tilsidesættes en buffer, som håndterer, hvis andre projekter udsættes for hændelser, som påvirker væksten og dermed det optag, som skoven skulle levere, således at den samlede effekt af projekter under klimaskovfonden leverer det angivne karbonoptag.

Dobbelttælling er den store fare ved sådanne tiltag, og en stor del af CO2-kreditters reelle virkning ligger i, hvordan de kommunikeres. Derfor har klimaskovfonden oprettet retningslinjer for, hvordan effekterne kan anvendes og kommunikeres.

Med alle de ovenstående elementer følger også krav til skovrejsning og ejer, som skal være med til at sikre, at effekten også bliver en realitet, og de er vigtige at holde in mente, når Klimaskovfonden ansøges om at give tilskud til en skovrejsning, da det ikke ligefrem forsimpler en skovrejsning. Fx skal skovrejsning anlægges og over tid drives på en måde, som gør, at den ville kunne FSC- eller PEFC-certificeres.

Dog er kravene en nødvendighed for, at troværdigheden for optaget opretholdes.

Dansk Skovforening er repræsenteret i det rådgivende udvalg til Klimaskovfonden ved næstformand Niels Otto Lundstedt og har derudover løbende dialog med sekretariatet og følger arbejdet tæt.