Så kom Natura 2000-planerne!
De nye Natura 2000-planer skulle have været færdige før jul sidste år – nu er de i stedet landet lige inden sommerferien. Næste skridt er, at de skal udmøntes i handleplaner, der skal pege på konkrete indsatser til at forbedre naturtilstanden i bl.a. de danske skove.
For et par uger siden modtog vi langt om længe Vandmiljøplan III, som vi har ventet på siden december, hvor den oprindeligt skulle have været færdig.
Det fik os til at stille spørgsmålet: Mon Miljøministeriet nu endelig er ”on a roll” med naturarbejdet? Og svaret ser ud til at være ja – i mandags den 3. juli landede de nye Natura 2000-planer nemlig, som også har udestået siden jul.
Det er tredje gang, Miljøministeriet udsender Natura 2000-planer, men kun anden gang for skovenes vedkommende, fordi de kun bliver revideret hvert 12. år, hvorimod planerne for lysåbne naturtyper bliver revideret hvert 6. år.
Der er i alt 257 planer for Danmark. Hver især indeholder de langsigtede målsætninger og indsatser til sikring af de udpegede naturtyper og arter i områderne i planperioden 2022-2027.
Det langsigtede mål er ens for alle områderne – nemlig en god og stabil naturtilstand, så områderne hver især kan bidrage til at sikre gunstig bevaringsstatus på nationalt/biogeografisk niveau.
Ikke bindende for lodsejere
De nye Natura 2000-planer var i høring sidste år, hvor Miljøstyrelsen modtog i alt ca. 440 høringssvar. Dansk Skovforening sendte et overordnet høringssvar og hjalp ligeledes flere skovejere med at indsende konkrete høringssvar for deres område.
Miljøstyrelsen udsendt et høringsnotat sammen med planerne, hvor de forholder sig til de indkomne bemærkninger til planerne, både de overordnede og de konkrete under hvert enkelt plan.
Her præciserer Miljøstyrelsen blandt andet, at Natura 2000-planerne alene fastlægger rammerne for kommunernes og Miljøstyrelsens udarbejdelse af de opfølgende handleplaner, som er den del af planlægningen, der peger mere konkret på, hvad der skal gøres i Natura 2000-områderne på private arealer for at forbedre naturtilstanden.
Miljøstyrelsen gør det ligeledes klart i høringsnotatet, at Natura 2000-planerne ikke er bindende for den enkelte lodsejer, kun for myndighederne, og at den konkrete indsats til gennemførelse af planerne fortsat i videst muligt omfang skal ske med frivillige aftaler med lodsejerne.
Dermed medfører planerne i sig selv ikke specifikke krav til forvaltning af eller restriktioner på konkrete arealer. Som skovejer skal man dog fortsat huske at anmelde en række særlige aktiviteter til Miljøstyrelsen, inden de sættes i gang.
Efter loven skal Natura 2000-planerne omsættes til handleplaner for de enkelte planområder senest et halvt år efter offentliggørelsen, det vil sige før nytår.
Handleplanerne angiver indsatser og prioriteringer af konkrete forvaltningstiltag for hvert område og skal udarbejdes af Miljøstyrelsen for fredskovspligtige Natura 2000-arealer med skovhabitatnatur. Der er i lovgivningen ingen krav om lodsejerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne udover i høringsfasen.
Dansk Skovforening har løbende kontakt med Miljøstyrelsen og har opfordret til at inddrage særligt berørte lodsejere, inden udkastet til handleplanerne sendes i høring.
Dansk Skovforening yder gratis rådgivning til alle ejere af fredskovspligtige arealer i Natura 2000-områderne.