Indspil til trepart: Store skove gavner mest
En national skovrejsningsordning bør støtte større skovrejsningsprojekter, fordi det skaber størst mulig værdi for samfundet og muliggør sameksistens med nuværende ordninger. Sådan lød et af budskaberne, da vi var i Økonomiministeriet for at komme med vores anbefalinger til de igangværende trepartsforhandlinger om en CO2-afgift på landbruget.
Ny skove skal plantes i store sammenhængende arealer for at skabe mest mulig værdi for samfundet, lyder Dansk Skovforenings anbefaling til grøn trepart. Foto: Colourbox
Store, sammenhængende skovarealer sikrer optimal arealanvendelse med flest mulige synergier.
Sådan lød et af budskaberne fra Dansk Skovforening, da vi i fredags var inviteret i Økonomiministeriet for at komme med input til de igangværende trepartsforhandlinger om en CO2-afgift på landbruget.
”Store skove leverer meget bedre på alle parametre – det gælder både træproduktion, biodiversitet, klima og rekreation. Derfor anbefaler vi treparten, at en kommende national skovrejsningsordning har fokus på at skabe større sammenhængende skovarealer,” siger direktør i Dansk Skovforening Anders Frandsen.
En national skovrejsningsordning med et tilskud på 92.000 kr. pr. ha er en af anbefalingerne fra ”Ekspertgruppen for en grøn skattereform” (Svarer-udvalget), som udkom med sin rapport i februar.
Der eksisterer i forvejen flere muligheder for at få støtte til skovrejsning. Landbrugsstyrelsen råder over EU-midler til formålet, og Klimaskovfonden samt en række private aktører støtter skovrejsning gennem et frivilligt marked for CO2-kreditter. Derfor er det afgørende, at en ny national ordning ikke gør de nuværende støttemuligheder overflødige, fortæller Anders Frandsen.
”Vi foreslår derfor at sætte en minimumsgrænse på fx 50 ha i en national skovrejsningsordning. På den måde kan vi sikre, at den nye ordning bliver additionel i forhold til eksisterende ordninger, der fortsat vil kunne støtte mindre skovrejsninger.”
’Additionalitet’ betyder, at nye klimatiltag skal bidrage med CO2-effekter, som ikke i forvejen ville opstå. Derfor må en national skovrejsningsordning ikke overlappe med eksisterende ordninger, hvis den skal have maksimal klimaeffekt, understreger Dansk Skovforening.
Fordi den foreslåede ordning har et meget højere tilskud end de nuværende, er der opstået usikkerheder i branchen, som risikerer at sætte skovrejsningen i stå. Derfor opfordrer Dansk Skovforening til at afklare rammerne for en national ordning hurtig muligt.
Multifunktionalitet bør belønnes
Svarer-udvalgets forøgede støttesats skal udover omkostninger til plantning også dække det jordværditab, som den enkelte lodsejer får ved at omlægge landbrugsjord til skov. Derudover bør en støttesats til skovrejsning også belønne de samfundsmæssige goder, som særligt de store skovrejsninger bidrager med, forklarer Anders Frandsen:
”Større omlægninger fra landbrugsjord til skov medfører langt overvejende et væsentligt økonomisk tab for den enkelte lodsejer. Til gengæld tilfører det samfundet yderligere værdi, og derfor bør en national skovrejsningsordning udover kompensation for jordværditabet også skabe positive og frivillige incitamenter til at skoven rejses, hvor det har størst samfundsmæssig værdi.”
En måde at gøre dette på er ifølge Dansk Skovforening at skabe en trinvist stigende støttesats, hvor støtten øges, jo større område der omlægges til sammenhængende skovareal. Samtidig kan andre effekter som grundvandsbeskyttelse og reduceret kvælstofudvaskning belønnes gennem en trinvis støtteordning, lyder det.
”Områder, der tilgodeser mange formål, vil selvsagt øge den samfundsmæssige værdi af skovrejsningen. Derfor har vi spillet ind til de grønne trepartsforhandlinger, at incitamentsstrukturen i en national skovrejsningsordning bør prioritere arealer, der tilgodeser flest mulig ønskværdige hensyn,” fortæller Anders Frandsen.
Flere nåletræer
Blandt de formål, som skove kan bidrage til, er dels optag af CO2, dels produktion af tømmer, som ifølge Dansk Skovforening er afgørende for den grønne omstilling.
På disse parametre præsterer nåletræer bedre end løvtræer, og derfor bakker Dansk Skovforening op om Svarer-rapportens anbefaling, der sidestiller løv- og nåletræer i skovrejsninger, og som dermed gør op med den hidtidige prioritering af løvskove.
”Det vil ikke blot bidrage til kort- og langsigtede klimareduktioner, men også skabe bedre forsyning af træ til grønne omstilling – hvilket også er en forudsætning for at fastholde savværk- og tømmerindustri i Danmark,” siger Anders Frandsen og fremhæver arbejdspladser i landdistrikterne som en afledt fordel af en øget tømmerproduktion i kommende skovrejsninger.
I anbefalingerne til den grønne trepart betoner Dansk Skovforening også at fjern en række nuværende regulatoriske barrierer for skovrejsning samt styrke uddannelsen af flere skovbrugsfaglige hænder og hoveder til forvaltning af det stigende skovareal.
Og så slår foreningen fast, at en udskydelse af hugsten i de danske skove for at øge CO2-optaget, ikke er en gangbar løsning.
”En forskydning af den naturlige hugstcyklus indebærer, at kommende generationer ikke har samme mulighed for at bruge skoven som virkemiddel til den grønne omstilling,” siger Anders Frandsen.
Han pointerer også, at de eksisterende skovarealer ikke er en del af de igangværende trepartsforhandlinger, hvor formålet er at finde løsninger for en grøn omstilling af det eksisterende landbrugsareal.
Dansk Skovforening har sendt et samlet notat med sine anbefalinger til trepartsforhandlingerne til både økonomimister Stephanie Lose og skatteminister Jeppe Bruus.