Enighed om spilleregler for CO2-projekter i EU

EU’s instanser er nu blevet enige om rammerne for, hvordan medlemslandene kan fjerne CO2 i kampen mod klimaforandringer. Når den nye EU-forordning træder i kraft, vil den bidrage til EU-målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Foto: Colourbox

Kort før jul stod det klart, at Ministerrådet, EU-Parlamentet og Kommissionen havde indtaget hver sin position i forhold til at indføre en såkaldt certificeringsramme for kulstoffjernelse – en ramme for frivillig certificering af CO2-projekter, der kan bidrage til at nå EU’s klimamål.

Dermed var forslaget til en ny forordning klar til de afgørende forhandlinger, de såkaldte trilogforhandlinger, mellem de tre EU-instanser, hvis udfald har stor betydning for, hvordan fremtidige CO2-projekter som fx skovrejsning kan tælle med i klimaregnskabet.

Og nu er det så lykkedes at indgå en foreløbig politisk aftale mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen ud fra Kommissionens oprindelige forslag, som nu kun afventer endelige afstemninger i EU-Parlamentet og Ministerrådet. Det forventes at falde på plads i løbet af april.

Aftalen fastlægger en frivillig ramme for certificering af kulstoffjernelse i EU, altså en standard for kulstoffjernelse, som projekter skal leve op til for at kunne tælle med i EU’s samlede klimaregnskab.

Aftalen bibeholder kravet fra Kommission om, at CO2-projekter skal fjerne kulstof fra atmosfæren og desuden opfylde fire overordnede kriterier for at kunne blive certificeret:

• Tiltagets effekt skal kunne kvantificeres
• Tiltaget skal kunne vise, at fjernelsen af kulstof ikke ville være sket uden projektet gennem et krav om såkaldt additionalitet.
• Tiltag skal have fokus på langtidslagring
• Tiltag skal være bæredygtige

Særligt med hensyn til bæredygtighed er det endt med et yderligere krav til, at projektet skal skabe mindst én sidegevinst for biodiversiteten samtidig med, at det fjerner CO2.

Forordningen sondrer desuden mellem kulstoffjernelse og emissionsreduktioner og forholder sig til fire overordnede typer:

• Permanent kulstoffjernelse ved brug af teknologiske virkemidler. Her er fokus på lagring af både direkte atmosfærisk CO2-fangst (DACCS) og biogen CO2-fangst fra punktkilder (BECCS).
• Midlertidig kulstoflagring fra kulstofbindende dyrkning. Her spiller skovrejsning og ændret skovforvaltning en afgørende rolle.
• Midlertidig kulstoflagring i langtidsholdbare produkter. Her får træ i byggeri en særlig rolle, hvis det kan dokumenteres og overvåges, at lagringen har en varighed på mindst 35 år.
• Jordemissionsreduktion er tilføjet til listen over aktiviteter, som kan certificeres. Af eksempler nævnes forvaltning af vådområder, ingen jordbearbejdnings- og dækafgrødemetoder og mindsket brug af gødningsstoffer kombineret med jordbundsforvaltningsmetoder.

Der er nedsat ekspertgrupper for hver af de overordnede typer af aktiviteter, som nu for alvor skal i gang med at udvikle de egentlige certificeringskrav for de forskellige typer.

Kan tælle med i nationalt regnskab

En anden vigtig afklaring, som den foreløbige aftale har medført, er, hvordan CO2-projekterne klimamæssigt skal regnskabsførers. Her er det aftalt mellem EU-instanserne, at projekterne kan tælle med til opfyldelse af EU’s klimamål og de nationalt bestemte klimamål i det land, hvor projektet gennemføres, fx kan danske projekter tælle med i det danske klimaregnskab og i EU’s regnskab.

På den måde sikrer lovgivningen, at tiltagene ikke kan regnes med i tredjelandes klimamål, fx kan andre EU-lande ikke medregne klimaeffekten fra danske projekter i deres klimaregnskab.