Sommeren er slut: Det politiske arbejde er for alvor i gang igen

Efter et par langsomme sommermåneder på den skovpolitiske front, er der kommet gang i hjulene igen: Den seneste uge har Dansk Skovforening bl.a. været til møder om Natura 2000, EU’s afskovningsforordning og krav til bæredygtig biomasse.

Inden sommerferien ramte Dansk Skovforening, nåede vi i slutningen af juni og begyndelsen af juli at få lukket to længe igangværende politiske kapitler, da en ny vandplan III og Natura 2000-planer landede.

Derefter har der været ret stille på den skovpolitiske front herhjemme – men det er slut nu. I løbet af den seneste uges tid er Dansk Skovforenings politiske arbejde for alvor kommet op i gear igen.

I skrivende stund er Dansk Skovforening på Klimafolkemødet i Middelfart. Her deltager foreningens direktør, Anders Frandsen, i debatter om de danske skove som klimaredskab, og hvordan det danske areal skal bruges, så vi når vores målsætninger om både klima og biodiversitet.

Vi har også været til møde i Energistyrelsen sammen med andre skovbrugsaktører om evaluering af bæredygtighedskrav til biomasse. Mødet førte blandt andet til et forslag fra skovbruget om, at de lovbestemte krav til bæredygtighed også skal gælde for de helt små værker, så det bliver endnu sværere at afsætte biomasse, der ikke er dokumenteret bæredygtig.

På programmet har også været EU’s afskovningsforordning, EUDR, der i 2025 afløser Tømmerforordningen. Den nye forordning indeholder en række nye krav – herunder et krav om, at hugst af råtræ ikke fører til skovrydning eller forringelse af skoven.

Definitionen på skovforringelse er imidlertid meget bred og uklar. Vi er i tæt dialog med både Miljøministeriets departement og Miljøstyrelsen, som er myndighed på opgaven, i forhold til afklaring af forordningens betydning i relation til dansk skovdrift. Forventeligt vil det udmønte sig i informationsmøder for lodsejere til foråret 2024, som Dansk Skovforening arrangerer i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Der har også været lejlighed til at følge op på de Natura 2000-planer, der som tidligere nævnt blev vedtaget lige inden sommerferien. Inden for et halvt år skal de udmøntes i såkaldte handleplaner for de enkelte planområder, der angiver indsatser og prioriteringer af konkrete forvaltningstiltag.

Der er i lovgivningen ingen krav om lodsejerinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne udover i høringsfasen. Derfor var ønsket om lodejerinddragelse en af de ting, Dansk Skovforening fremhævede, da vi tidligere på ugen havde møde med Miljøstyrelsen om handleplanerne og den videre proces.

Desuden har vi indsendt et høringssvar på en række faglige notater fra flere ministerier om skovrejsning – et arbejde, der blev igangsat med den skovplan, der på finansloven 2022 fik 10 mio. kr. til bl.a. en række analyser. Notaterne kortlægger incitamentsstrukturer og barrierer for skovrejsning i Danmark, og det er et vigtigt overblik, men vi savner en samlende analyse og større fokus på, hvad der motiverer lodsejerne til at plante skov, har vi bl.a. skrevet i vores høringssvar.

Sidst men ikke mindst har den seneste uge også budt på det første møde i miljøminister Magnus Heunickes biodiversitetspartnerskab, hvor Dansk Skovforening er en af 15 deltagende erhvervsorganisationer. Partnerskabet skal hjælpe danske virksomheders frivillige indsatser for biodiversitet og skal i løbet af det næste år komme med anbefalinger til regeringen på området.