Vindmøller og skov kan gå hånd i hånd
Der behov for at tænke i multifunktionelle løsninger og positive incitamenter, hvis vi skal leve op til de mange politiske målsætninger, der er knyttet til Danmarks arealer, skriver vi i et debatindlæg til EcoTec.
Foto: Colourbox
Debatindlægget er bragt på Ingeniørens PRO-medie EcoTech den 9. februar 2024
De politiske og samfundsmæssige ønsker er efterhånden spændt så hårdt ud over Danmarks areal, at det nærmest synger i bardunerne.
Sandheden er da også, at Danmark er stærkt arealmæssigt udfordret, hvis vi skal håndtere megadagsordener såsom:
- klima
- energisikkerhed,
- ressourceknaphed,
- natur- og biodiversitet,
- rent drikkevand og
- reduceret kvælstofudledning med videre.
Som bekendt udarbejdede Teknologisk Institut i 2017 en opgørelse, der viste, at såfremt alle politiske ønsker og målsætninger skulle indfries, ville det kræve, at Danmark var 140 procent af sin nuværende størrelse.
Siden da er der kun kommet flere ønsker til.
Det gælder alt om behov for flere solceller og vindmøller til grundvandsparker, udtagning af lavbundsjorde samt naturnationalparker og en hel masse andet. Sidst men ikke mindst indeholder regeringsgrundlaget også en ambitiøs målsætning om at rejse yderligere 250.000 hektar skov.
Tænk i multifunktionelle løsninger
Hvis vi skal lykkes med at indfri de mange politiske ønsker og målsætninger, så er vi nødt til at tænke i multifunktionelle løsninger og positive incitamenter.
Og her har skovrejsning den store fordel, at det kan kombinere en række forskellige samfundsmæssigt ønskværdige hensyn på samme areal.
Et godt eksempel er at åbne for at rejse vindmøller i skov. I dag forhindrer skovloven dette, hvilket er ret uhensigtsmæssigt, når der generelt er enighed om, at skov er godt, og at vindmøller er godt.
Ud fra de forudsætninger burde det være muligt at finde en kombination af de to, som også er god.
Skoven bør tjene flere formål
Nyligt iværksattes trepartsforhandlingerne, som skal sikre grundlaget for en CO2-reduktion i landbruget. Her kommer skovrejsning også til at spille en rolle som virkemiddel.
Dels sikrer skov et øget årligt CO2-optag på cirka 10 ton per hektar, dels er der en række andre samfundsmæssige gevinster at hente, hvis skoven placeres rigtigt.
Hvis skoven rejses på større, sammenhængende arealer, vil den kunne levere reel træproduktion og dermed bæredygtige og fornybare materialer.
Samtidig vil større sammenhængende arealer også have større effekt i forhold til fremme af natur- og biodiversitet. Derudover kan yderligere samfundsværdi opnås, hvis skoven placeres, så den skærmer væsentlige grundvandsdepoter eller bidrager til at reducere udledningen af kvælstof til de indre danske farvande.
Og kombineres skovrejsning med vindmøller er der yderligere en positiv effekt.
Der er således gode muligheder for at samtænke arealanvendelsen i Danmark, men det forudsætter, at for eksempel skovloven ændres, så skoven kan tjene flere formål samtidig.
Kræver hårde prioriteringer
Det kan altid være besnærende at begynde, arealplanlægge og tegne streger på danmarkskortet, men midt i al iveren efter at planlægge Danmark ned til sidste kvadratmeter, så er det vigtigt at ihukomme, at cirka 80 procent af Danmarks jord er privatejet.
Der er cirka 250 års empiri for, at kombinationen af privat ejendomsret og demokrati sikrer vækst og velstand. Hvis løsningerne skal være langtidsholdbare, så kræver det frivillige og positive incitamenter, således at de private lodsejere selv får ejerskab til eventuelle ændringer i arealanvendelsen.
I den forbindelse må man ikke være blind for, at omlægning af landbrugsjord til skov vil medføre et økonomisk tab for den enkelte landmand.
Til gengæld vil det modsvares af en række samfundsmæssige gevinster i form af CO2-reduktion, mindre kvælstofudledning, drikkevandsbeskyttelse mv. En sådan omlægning vil forudsætte, at disse gevinster værdisættes, og at lodsejeren kompenseres.
Danmarks areal er begrænset, og ønskerne er mange. Skal vi lykkes med de mange målsætninger, så kræver det hårde prioriteringer, lovgivning som understøtter multifunktionel arealanvendelse, forståelse for værdien af privat ejendomsret og incitamenter frem for detailplanlægning.