Nu skal træbiomasse uden for skove også certificeres

En helt ny certificeringsordning er på vej. Den skal sikre, at biomasse fra læhegn og naturarealer også er bæredygtigt produceret. Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse bifalder den kommende ordning, men efterspørger tydeligere retningslinjer.

Foto: Colourbox

Der findes allerede en certificeringsordning for biomasse fra de danske skove, der anvendes til energiformål. Nu er turen så kommet til træbiomasse fra landbrugsarealer, byer, naturarealer og andre steder i det åbne land.

Entreprenørernes certificeringsorgan, Sustainable Biomass Program (SBP), er nemlig ved at udvikle en helt ny certificeringsordning for træer udenfor skov i Danmark. Den kommende ordning hedder TOF (Trees Outside Forest), og første udkast har netop været i høring.

Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse, som Dansk Skovforening er en del af, bifalder den kommende certificering for træer udenfor skove. Den er nemlig med til at sikre, at langt størstedelen af den danske træbiomasse kommer fra lovlige og bæredygtige kilder.

Det skriver vi sammen med Partnerskabet i et høringssvar til SBP.

Ønske om tydeligere krav

Centralt i ordningen er en såkaldt risikoanalyse.

Den skal sikre, at brancheaktører tager de nødvendige hensyn til blandt andet naturværdier, kulstofniveauer og arbejdstagerrettighed. Risikoanalysen identificerer således en række kriterier, hvor entreprenører skal være særligt opmærksomme, når de høster træbiomasse udenfor skov.

I høringssvaret understreger vi vigtigheden af, at risikoanalysen indeholder så præcise henvisninger og er så operationel anvendelig som muligt – samtidig med, at der ikke slækkes på kravene.

Desuden efterspørger vi, at de forskellige kategorier bliver mere tydelige, så der ikke opstår tvivl hos entreprenører eller producenter om, hvilke arealer de arbejder med, og dermed hvilken kategori, der skal vurderes ud fra.

Særlig opmærksomhed på læhegn

Læhegn og landbrugsarealer med energipil eller poppel har fået særlig opmærksomhed i risikoanalysen.

For læhegn følger risikoanalysen den danske lovgivning – den såkaldte Biomassehåndbog – der kræver, at fældede læhegn skal genplantes. I høringssvaret opfordrer vi til, at hvis kravene i den danske lovgivning ændres og strammes, bør risikoanalysen ligeledes strammes på linje med lovgivningen.

På landbrugsarealer med energipil eller poppel mener vi omvendt ikke, at analysen i tilstrækkelig grad afspejler lovgivningen, herunder Landbrugsloven. Landbrugsjord med energipil eller poppel er klassificeret som landbrugsarealer med energiafgrøder med pligt til at høste, hvilket der bør tages hensyn til.

Det er afgørende, at de enkelte kriterier understøttes af korrekt lovgivning, afgørelser og litteratur, så kravene balanceres og afstemmes forholdene for udvinding og udnyttelse af træbiomasse i Danmark.

Dokumentationskrav og aftaler med lodsejere

For at imødekomme kravene om for eksempel genplantning af både læhegn og skovarealer, der ikke er fredskov, har Danske Maskinstationer & Entreprenører, HedeDanmark og Skovdyrkerne udarbejdet et aftaledokument mellem lodsejer og entreprenør.

Aftaledokumentet sikrer blandt andet aftale om, at fældede læhegn genetableres inden tre år, hvis lodsejeren selv ønsker at stå for genplantningen. Dokumenteret anvendes alene, når træbiomassen afsættes til energiproducenter.