Hyppige spørgsmål om skovene og landdistriktsprogrammet

Der flyver mange påstande rundt i den aktuelle debat om skovenes udelukkelse fra landdistriktsprogrammet. Her giver Skovforeningen svarene på de hyppigste spørgsmål i debatten.

Der flyver mange påstande rundt i den aktuelle debat om skovenes udelukkelse fra landdistriktsprogrammet.

Her giver Skovforeningen svarene på de hyppigste spørgsmål i debatten.

Hvad er der galt?

Regeringen vil bruge 6 milliarder kr. på den ”største satsning på landdistrikter i Danmarks historie”. Halvdelen er betalt af EU, halvdelen af danske skatteydere.

80 % af pengene skal gå til forbedring af jordbrugets konkurrenceevne (”akse 1”) og til forbedring af miljø og landskab (”akse 2”).

Men i Danmark skal skovene holdes ude fra denne satsning. Dét er problemet.

Noget er helt galt: Udelukkelsen af skovene strider åbenlyst imod programmets egen målsætning.

Regeringen har sat 4 mål med sit landdistriktsprogram:

1. Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne.
2. Stærkere konkurrencekraft i fødevare- og skovsektoren.
3. Varierede landskaber, rig natur og rent miljø.
4. Attraktive levevilkår i landdistrikterne.

Punkt nummer 2 om øget konkurrencekraft i skovsektoren er åbenlys falsk varebetegnelse. Der er intet i Regeringens forslag til landdistriktsprogram der forstærker konkurrencekraften i skovsektoren.

Punkt nummer 1 og 3 understreger meningsløsheden. Skovene kan bidrage med enorme værdier til disse mål. Men skovene må ikke være med.

Hvorfor har Regeringen udelukket skovene?

Måske fordi skovene blev glemt i en Regeringsaftale om hvem der skal betale.

Fødevareministeren fik ansvaret for landdistriktsprogrammet og valgte at holde skovbruget ude for udelukkende at tilgodese landbruget med de midler der er øremærket til konkurrenceevne og miljø og landskab.

Hvad siger Fødevareministeren selv?

Han har hidtil givet tre svar – som alle viger uden om problemets kerne.

1. Der er penge til skovrejsning i landdistriktsprogrammet
Det har ikke noget med sagen at gøre. Skovrejsning er støtte til landmænd der planter træer på deres bare marker. Det er ikke udvikling baseret på de eksisterende skove og deres værdier.

2. Under akse 3 om livskvalitet i landdistrikterne kan man søge penge til skov
Svaret taler udenom. Svaret forklarer ikke hvorfor skovene skal holdes ude fra de 80 % af pengene der ligger til styrket konkurrenceevne (akse 1) og miljø og landskab (akse 2). De 20 % af pengene der ligger til livskvalitet (akse 3) bliver der rift om også til alle mulige andre gode formål udenfor skovene.

3. Skovene kan gå til Miljøministeriet for at få penge
Svaret holder ikke. Hvis skovene henvises til Miljøministeriet og dermed ordningerne under skovloven, er skovene ude af landdistriktsprogrammet. Det betyder:

• Ingen penge fra EU. Og når landdistriktsudvikling i skovene skal finansieres uden EU-penge, bliver der færre penge til indsatsen i skovene.
• Spild af tid og arbejde: Alle nye ordninger i skovene skal rundt om EU for at blive godkendt efter reglerne om statsstøtte hvis ordningerne ikke er en del af landdistriktsprogrammet. Det giver en risiko for at EU afviser eller forringer ordningerne.
• Ude på landet bliver det i praksis umuligt at få projekter i skovene til at spille sammen med projekter udenfor skovene.

Hvad er de konkrete konsekvenser?

Skovene beriger landdistrikterne på mange måder: Med skønhed, stilhed, sundhed, oplevelser, arbejdspladser og verdens mest miljøvenlige råstof, træ.

Det er spild af ressourcer ikke at udvikle skovenes enorme værdier til at skabe endnu mere af natur, turisme, friluftsliv og miljøbeskyttelse gennem skovene.

De konkrete ordninger hvor skovene ikke må være med er:

• Miljø- og Naturprojekter:
  • Grønne driftsplaner for skove. Fx med hensyn til hugstmetoder og -tidspunkter, foryngelsesmetoder. Sikring af landskaber med skov.
  • Udskiftning af nåleskove med løvskove
  • Særlig drift af skove. Fx græsning, stævning, plukhugst, og andre gamle driftsformer samt etablering og pleje af skovenge
  • Sikring og pleje af nøglebiotoper som fx egekrat, søer, søbredder, moser, åer, grøfter, kilder, væld, hegn, diger, volde, rørskove, læbælter og skrænter i skov.
  • Dyrkning af særlige træarter
  • Særlig forvaltning af rød- og gullistearter
  • Stop for dræning
  • Praksisnære forsøg
• Sikring af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder i fredskov)
• Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger
• Rådgivningstjenester for skovbruget
• Skovrejsning i neutralområder
• Økologisk skovbrug
• Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
• Etablering og drift af vådområder og randzoner
• Plantegenetiske ressourcer
• Innovation og udvikling i skovbrug. Fx svampe, urter og buske. Fx oplevelsesøkonomi
• Innovation og udvikling i træindustri. Fx arbejdspladser baseret på forarbejdning af lokalt træ.

Hvor vigtigt er det ?

EU’s godkendelse af Danmarks landdistriktsprogram gælder til og med 2013.

Hvis skovbruget ikke allerede nu nævnes på lige fod med det øvrige jordbrug, er skovene udelukket til og med 2013.

Derfor er det afgørende at skovbruget medtages i programmet allerede nu.

Hvad er det Skovforeningen ønsker?

Danmarks skove skal fuldt med i landdistriktsprogrammet, sådan som det er beregnet til fra EU’s side: Skovbruget bør kunne søge midler til akse 1 (land- og skovbrugets konkurrenceevne) og akse 2 (miljø og landskab) på lige fod med landbruget.

Skovforeningen appellerer derfor til Regeringen og Folketinget om konsekvent at skrive ”jordbrug” i stedet for ”landbrug” i landdistriktsprogrammet og i sin kommende lov om udvikling af landdistrikterne.