BECCS får os i mål med 110 procents-målsætningen
Investeringer i CCS-løsninger er ikke et "fossilt casino", men en nødvendighed for at nå Danmarks klimamålsætning i 2050. Det skriver vi i et debatindlæg i Klimamonitor som svar på kritik fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
“BECCS er den eneste løsning, der kan levere energi og samtidig fjerne CO2.” Foto: Colourbox
Debatindlægget er bragt i Klimamonitor den 26. oktober 2023
Den Grønne Ungdomsbevægelse skriver i et debatindlæg, at investeringer i CCS (Carbon Capture and Storage, red.) er hasardspil , og at CCS kun skal anvendes til de allersidste, kritiske udledninger, vi ikke kan reducere. Men skal vi nå målsætningen om en reduktion på 110 procent i 2050, som er anført i regeringsgrundlaget, er CCS sammen med biomasse – såkaldt BECCS (Bioenergy with Carbon Capture and Storage, red.) – en nødvendig løsning.
Vi skal fortsat gennemføre energieffektivisering og accelerere udbygningen af sol og vind. Her er vi helt enige med Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men da både sol og vind er omskiftelige vejrfænomener, er biomasse et vigtigt batteri, der kan sikre grøn og stabil energiforsyning.
Uden træbiomassen kan Danmark glemme alt om at nå sine CO2-reduktionsmål. Det gælder både 70-procentsmålsætningen i 2030 og 110-procentsmålsætningen i 2050. Sidstnævnte forudsætter faktisk, at vi netop skal se i retningen af BECCS-løsninger.
Skovarealet er stigende
BECCS er den eneste løsning, der kan levere energi og samtidig fjerne CO2, hvorved vi rent faktisk begynder at løse problemerne fremfor blot at stabilisere skaden på det nuværende niveau. Investeringer i CCS-løsninger er derfor hverken et “casino” eller et “hasardspil”.
Det er derimod sund fornuft, der bygger videre på gode, eksisterende energisystemer. Af samme grund lykkedes det klimaministeren, Lars Aagaard (M), at samle et særdeles bredt flertal bag CCS-aftalen.
Den Grønne Ungdomsbevægelse hævder derudover, at brug af biomasse fører til afskovning. Vi kan berolige med, at skovarealet og vedmasselageret er stigende i Danmark og resten af EU, hvor størstedelen af den træbiomasse, vi anvender til energi, kommer fra. Det kan læses i både den danske skovstatistik og i JRC-rapporten fra 2023.
Dog er stigningen i vedmasselageret i EU flere steder ikke så høj som tidligere. Ikke på grund af efterspørgslen på træbiomasse til energi, men som følge af generel stigende efterspørgsel på træ samt skovenes aldersklassefordeling og ikke mindst klimatiske og naturlige forstyrrelser.
For at biomassen kan bruges ansvarligt til energi og varme, skal den komme fra bæredygtigt forvaltede skove, være certificeret af en uafhængig tredjepart som for eksempelvis FSC, PEFC eller SBP samt leve op til myndighedernes bæredygtighedskriterier, der omfatter krav til genplantning, skovenes kulstoflager og biodiversitet.
Det handler om at finde en god balance
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer, at Danmarks afbrænding af biomasse opgøres som klimaneutral. Det skyldes, at CO2-udledningerne fra anvendelsen af træbiomasse til energiformål opgøres i den såkaldte LULUCF-sektor, hvilket er helt i overensstemmelse med international praksis. For at undgå dobbelttælling opgøres udledningen på producentsiden og ikke på forbrugssiden.
Det er sådan set ikke anderledes, end at vi heller ikke medregner CO2-forbruget ved produktion af biler i fx Tyskland, som anvendes her i landet. I Danmark gør vi dog en ekstra indsats for at få overblik over vores egentlige klimapåvirkninger fra afbrænding af træbiomasse, da Energistyrelsen hvert år opgør udledningen i Global afrapportering.
Vi har en fælles opgave i at finde en god balance af de forskellige løsninger, der tilgodeser klima-, energi- og forsyningssikkerhed, ressourceknaphed og biodiversitet. Men det er ikke et “casino” eller et “hasardspil” at anvende gode teknologiske løsninger, der hjælper os til at håndtere klimaudfordringerne. Det er det derimod at lade være.