EU vil fremskynde troværdige CO2-projekter

Kommissionen vil med en række kvalitetskrav sætte tempo på og øge troværdigheden af projekter, der fjerner CO2 fra atmosfæren. Dansk Skovforening bifalder forslaget, der kan være med til at bekæmpe greenwashing og ensrette markedet for kulstoffjernelser, som skovene blandt andet kan levere.

Kommissionen vil indføre en række kriterier, der skal gøre CO2-projekter mere troværdige. Foto: Colourbox

Der skal tempo på reelle klimahandlinger i Europa.

Det fremgår af EU-Kommissionens forslag til en frivillig reguleringsramme for certificering af kulstoffjernelse – Carbon Removal Certification Framework (CRCF).

Med forslaget vil Kommissionen sætte skub i udviklingen af projekter, der aktivt fjerner CO2 fra atmosfæren – også kaldt ’carbon removal’ – og som efterfølgende lagrer kulstoffet via teknologi og produkter.

Her spiller skoven en afgørende rolle, fordi den både kan levere CO2-optag samt bidrage til langvarig lagring i skov og træprodukter. Det bliver derfor spændende at følge, hvordan efterspørgslen på træsortimenter – fra biomasse til gavntræ – udvikler sig, når det bliver muligt at certificere optaget og/eller lagringen, som skovens produkter kan bidrage til i flere af samfundets værdikæder.

I tirsdags stemte EU-Parlamentets miljøudvalg deres eget ændringsforslag igennem. Nogle af ændringerne er ikke optimale og risikerer at begrænse anvendelsen markant – blandt andet usikkerheden ved, hvilke af bæredygtighedskravene fra taksonomiforordningen, som skal integreres og vægtes højest. Dansk Skovforening arbejder for, at rammerne i den frivillige ordning bliver så gode som muligt, så de bliver attraktive at anvende for vores medlemmer – både i eksisterende skove og kommende skovrejsninger.

Troværdighed afgørende

Forslaget skal ikke blot accelerere udviklingen af kulstofprojekter. Det skal også ensrette markedet for certificerede kulstoffjernelser og bekæmpe greenwashing ved at indføre en række kvalitetskrav og øge gennemsigtigheden af projekterne.

Derfor bakker Dansk Skovforening op om forslaget. Det er vigtigt, at både nuværende og fremtidige projekter troværdigt fjerner CO2 fra atmosfæren, og at man som aktør ikke kan pynte sig med lånte fjer.

Et af de afgørende kvalitetskriterier handler om additionalitet – altså at tiltaget skal resultere i effekter, som ikke ellers ville være forekommet. De resterende kvalitetskrav til certificerede kulstoffjernelser handler om korrekt validering og verificering, langtidslagring og permanens, samt at projekterne generelt skal bidrage til en bæredygtig udvikling.

Forventer flere projekter

Med implementeringen af de nye kvalitetskrav forventer Kommissionen en øget efterspørgsel på projekter med kulstoffjernelse – herunder skovrejsning og ændret skovforvaltning. Den øgede efterspørgsel forventes, fordi de kommende standarder i højere grad vil anerkende og belønne lodsejere og andre initiativtagere, der gør en troværdig indsats for at fjerne CO2 aktivt fra atmosfæren.

Og det er vigtigt med stærke incitamenter, hvis EU ønsker at nå i mål med sine klimaambitioner. Derfor ser Dansk Skovforening meget positivt på udviklingen af en frivillig reguleringsramme for certificering af de kulstoffjernelser, som skovene blandt andet leverer.

Der går dog et par år endnu, inden de nye standarder er klar til at blive implementeret i markedet.

Sammen med en ekspertgruppe arbejder Kommissionen i øjeblikket på at udvikle de nye metoder, der skal sikre troværdig certificering af forskellige metoder til kulstoffjernelse. Kommissionen forventer, at forslaget vil blive implementeret i de forskellige sektorer i løbet af 2025-26.

 

Tre typer kulstoffjernelse

Kommissionens forslag skelner mellem tre typer af kulstoffjernelse:

  • ”Carbon farming” – fx genplantning af skov, skovrejsning eller ændret skovforvaltning.
  • Permanent kulstoflagring – fx BECCS, hvor CO2 filtreres fra forbrændingsrøg, og DACCS, hvor CO2 filtreres direkte ud af luften.
  • Langvarig kulstoflagring i produkter – fx træbaserede byggematerialer.