Hvordan påvirker forhandlinger i grøn trepart skoven?

Det kan du få svar på i denne Q&A, hvor vores politiske konsulent svarer på nogle af de spørgsmål, som flere af vores medlemmer har stillet, siden Svarer-udvalget afleverede sit indspil, som de grønne trepartsforhandlinger bl.a. tager udgangspunkt i. Den 28. maj uddyber vi emnet på et webinar, hvor du også kan stille flere spørgsmål.

Foto: Joakim Bisgaard Jensen

Regeringen har nedsat en grøn trepart, som gennem dialog, samtænkning og fælles forpligtelser skal skabe grundlaget for langsigtede løsninger for fremtidens landbrug.

Det er en kompleks opgave, som ifølge kommissoriet kræver kloge løsninger og kompromisser. Arbejdet i treparten er i fuld gang, og det forventes forsat, at der bliver præsenteret konklusioner i juni måned. 

Trepartens arbejde koncentrerer sig om fire hovedmålsætninger: Klimaafgift, natur og biodiversitet, drikkevand samt skov.

’Skov’-målsætningerne handler om, hvordan der kan skabes incitament til at rejse mere skov, samt hvordan de nye skove optimeres i forhold til klima, natur, biodiversitet og friluftsliv. De eksisterende skove er dermed ikke en del af arbejdet i treparten, hvilket er meget vigtigt at understrege. 

Dertil er Ekspertgruppen for en Grøn skattereform (Svarer-udvalget) udkommet med deres sidste anbefalinger, angående en afgift på landbruget, som drøftelserne i treparten bl.a. tager udgangspunkt i.

I Dansk Skovforening har vi løbende fået spørgsmål fra medlemmer til skovens rolle i treparten. Nedenfor har vi listet nogle af disse spørgsmål op, som vi her vil give nogle korte og præcise svar på. Hvis du som medlem er interesseret i at høre nærmere og lære mere om de bagvedliggende antagelser samt have en generel drøftelse om emnet med os , kan du tilmelde dig vores webinar tirsdag den 28. maj kl. 14-15. Læs mere om tilmelding nederst i artiklen.

Q&A

Hvordan indgår skovrejsning i trepartsforhandlingerne? 

Skovrejsning er en af de fire hovedpunkter som treparten skal forholde sig til. Grøn skattereform præsenterede et udspil, hvor det anbefales at øge tilskuddet til skovrejsning til 92.000 kr./ha. Det interessante ved tilskuddet er, at det indeholder en kompensation for jordværditab som en del af tilskuddet – svarende til 48.000 kr./ha. Penge, som lodsejer dermed får i hånden som en negativ afgift, der kan bruges til at betale afgiften på den del af produktionen, som ekspertgruppen anbefaler at pålægge en afgift.

Hvis det ender med en landbrugsaftale, hvor jeg får en afgift for den CO₂, jeg udleder i mit landbrug, hvorfor kan jeg så ikke få CO₂-optaget godskrevet i min skov? 

Det kan du ikke, da det er en afgift på specifikke dele af landbruget og ikke på skovbrug. Det er en meget vigtig skelnen. Grøn skattereform har anbefalet, at afgiften pålægges udledninger fra husdyr, udbragt gødning og landbrugskalk samt kulstofrige landbrugsjorder. Skulle skovens optag kunne anvendes som modvægt til en afgift – svarende til et fradrag tilsvarende skovens optag – ville det alt andet lige også betyde, at hugsten i skoven ligeledes skulle pålægges en afgift.

Indgår CO₂-optaget i mit bedriftsregnskab? 

Ja, skovens optag kan regnes med i det samlede klimaregnskab for bedriften. Bedriftsregnskaber og en afgift på landbruget er dog to forskellige regnskaber, som skal holdes adskilt. Som beskrevet ovenfor forholder den foreslåede sig kun til husdyr, gødning- og kalkudbringelse samt kulstofholdig landbrugsjord. Dermed anbefaler ekspertgruppen ikke en afgift for den samlede bedrift.

Når skovens CO2-optag regnes med på bedriftsniveau, er det dog vigtigt at have for øje, at det er skovens netto-optag, der indgår i bedriftsregnskabet – dvs. brutto-optag minus hugst, dødt ved, stormfald og andet træ, som fjernes fra arealet.

Noget træ bliver til biomasse, men gavntræ holder jo i generationer. Hvorfor har denne lagring af CO₂ ikke en økonomisk værdi?

Når træet er solgt, er CO₂’en også solgt.

Skovenes CO₂-optag tæller med i LULUCF-sektorens klimaregnskab, hvor hugsten afregnes som en direkte udledning, mens dødt ved, stormfald og andet træ, som fjernes fra arealet, beregnes som en udledning, der afskrives over tid. Dermed skal træet ikke regnes som en udledning i de andre sektorer, hvor det finder anvendelse. Her er biomasse i energisektoren et godt eksempel. På grund af denne regneregel har denne sektor en emissionsfaktor på nul i energisektoren, da udledningen ellers ville tælle dobbelt.

Slutteligt kan det nævnes, at gavntræsproduktionen regnes ind i en pulje for høstede træprodukter (HWP), som bidrager positivt til det samlede LULUCF-regnskab.

Er Dansk Skovforening enig i Svarer-udvalgets anbefalede model? Hvordan stiller den skovbruget på længere sigt? 

Ekspertgruppens anbefalede model har den fordel, at den ikke lægger afgift på skovbruget. Dermed er skovbruget underlagt præcist de samme vilkår, som vi kender i dag – og det ser vi som udgangspunkt positivt på. Dette spørgsmål er noget, vi naturligvis gerne vil drøfte yderligere med deltagerne på webinaret, som du kan læse mere om nedenfor.