Skovprogram med god balance
Miljøstyrelsens udkast til nyt Nationalt Skovprogram kan blive en god og tiltrængt løftestang for skovbruget. Programmet er godt balanceret og afspejler fint hvordan skovene kan imødekomme samfundsmæssige ønsker.
Skovprogrammet har været længe ventet, og vi håber at der nu kan komme fokus på at skabe en sammenhængende skovpolitik.
Vi glæder os over at udkastet til et nyt Nationalt Skovprogram afspejler alle skovenes samfundsmæssige goder inklusiv både produktion af træ og biodiversitet, og beskriver skovens muligheder for at bidrage til optag og lagring af CO2, sikring af rent drikkevand, friluftsoplevelser m.m.
Programmet giver gode og værdifulde beskrivelser af fremtidens behov og med fornuftig løbende opfølgning over de kommende år, kan programmet danne basis for nye initiativer der kan blive en løftestang for dansk skovbrug.
Udkastet er bygget op om en vision, to langsigtede mål samt 13 strategiske pejlemærker fordelt på 6 overordnede temaer. For hver pejlemærke er der beskrevet en række handlinger. Visionen, de to langsigtede mål, de 6 temaer og de 13 strategiske pejlemærker findes i et faktaark PDF-fil, mens det samlede skovprogram med beskrivende tekst og baggrundsinformation kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside PDF-fil.
Træ vil fortsat være en efterspurgt og vigtig ressource
Skovprogrammet anerkender vigtigheden af at have en aktiv drift af skovene, for at skovene fortsat kan levere træ og andre goder til samfundet. Det har været vores frygt, at der ville blive et alt for ensidigt fokus på biodiversitet, men programmet har en fin balance mellem benyttelse og beskyttelse.
Vi kan fremhæve en lang række positive elementer i skovprogrammet.
Programmet anerkender at:
- Skoven leverer mange forskellige ydelser – herunder træproduktion
- Bæredygtig drift af skovene forudsætter bæredygtig økonomi i skovbruget
- Der er behov for øget produktion af biomasse og særligt behov for at fastholde nål
- Skatteregler er et afgørende økonomisk rammevilkår
- Udlæg af urørt skov og anden biodiversitetsskov på private arealer skal ske på frivillig basis og mod kompensation
- Skoven har et stort potentiale i klimasammenhæng (optag og lagring af CO2 i træ og træprodukter og mulighed for tilbageholdelse af vand)
- Følgeindustrien og fastholdelse af arbejdspladser er vigtig
- Der er behov for mere viden om økonomien i statens naturnære skovdrift
- Biodiversitet kan styrkes ved målrettede tiltag på særligt værdifulde lokaliteter OG ved at tage hensyn i den almindelige skovdrift
- Det er af stor betydning at overvåge planteskadegørere, herunder såvel eksisterende som nye skadevoldere og trusler
Programmet kan styrkes yderligere
I programmet er der beskrevet en række handlinger til at nå de strategiske mål og en samlet opfyldelse af visionen. Det er ikke sikkert at de beskrevne handlinger sikre opfyldelse af alle målene, men de er en god start og der er i beskrivelserne af behov en god basis for at foreslå yderligere initiativer og handlinger fremadrettet.
På enkelte områder mener vi at skovprogrammet vil kunne styrkes allerede nu og vi vil foreslå:
- At det nævnes at der allerede arbejdes med en ændring af betalingsmodellen for urørt skov mod en licitationsmodel. Samtidig vil det være ønskeligt at det beskrives hvordan Danmark vil arbejde for bedre muligheder for betaling for økosystemtjenester fra skovene i næste landdistriktsprogram.
- At der indsættes et mål om at udvikle klimaoptimerede skovdyrkningssystemer.
- En bedre anerkendelse af vigtigheden af at opbygge tillid og samarbejde med private skovejere, som bygger på frivillighed og respekt for ejendomsretten.
- At programmet indeholder en målsætning om at sikre biomasse fra skov en plads i energiaftalen 2020-2030, som skal forhandles i 2018.
- At der etableres en skovkontoordning.
- Mere målrettede initiativer til at øge bruge af træ. Fx et træbyggeprogram.
- At der indarbejdes initiativer hvor private skove også kan bidrage til klimatilpasning
Metodefrihed er en mærkesag
Vi er kede af at der er meget stor fokus på naturnær skovdrift som skovdyrkningsmetode. I programmet peges der nemlig på et behov for mere viden om økonomien i statens naturnære skovdrift og derfor vil vi være kede af at der stort set kun peges på naturnær skovdrift. Vi kunne ønske os at der i stedet henvises til bæredygtig skovdrift. På den måde bevares metodefrihed i driften og skovprogrammets overordnede vision om ’plads til forskellighed’ i skovene, hvilket er en mærkesag for private skovejere.