EU-certificering af CO2 går ind i afgørende fase

Rådet, Parlamentet og Kommissionen har indtaget hver sin position ift. en ny certificeringsramme for kulstoffjernelse, der skal bidrage til at nå EU’s klimamål. Forslaget skal nu til afgørende forhandlinger – og hvordan de ender er både usikkert og af stor betydning for fremtidige CO2-projekter som fx skovrejsning.

Rådet, Parlamentet og Kommissionen har indtaget hver sin position ift. en ny certificeringsramme for kulstoffjernelse, der skal bidrage til at nå EU’s klimamål. Forslaget skal nu til afgørende forhandlinger – og hvordan de ender er både usikkert og af stor betydning for fremtidige CO2-projekter som fx skovrejsning.

EU har sat et mål om at blive klimaneutral inden 2050, og et af midlerne til at opnå det er kulstoffjernelse – både naturlig via fx skovrejsning og træprodukter og teknologisk gennem fx BECCS (Bioenergy with Carbon Capture and Storage, red.)

Derfor er EU gået i gang med at udvikle en frivillig ramme for certificering af kulstoffjernelse, som skal bekæmpe greenwashing og sikre, at CO2’en rent faktisk bliver fjernet og dermed kan tælle som negativ udledning. Håbet er, at rammen vil kunne sætte skub i udviklingen af CO2-projekter.

Forslaget er nu klar til de såkaldte trilogforhandlinger – det betyder, at Europa-Kommissionens forslag til lovgivning er på plads, Europa-Parlamentet har vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag, og det samme har Rådet, og nu skal de afgørende forhandlinger om den endelige udformning så i gang.

Her vil Kommissionen forsvare sit forslag, mens Parlamentet og Rådet vil presse på for deres respektive ændringsforslag, før de når frem til det, som bliver til EU-certificeringsrammen for kulstofprojekter.

Og i den proces kan meget fortsat ændres, og derfor er der stadig mange ubekendte ift., hvordan forslaget ender. Sikkert er det dog, at det får stor betydning, hvilke præcise krav rammen kommer til at stille til projekterne.

Sideløbende med forhandlingerne er der nedsat ekspertgrupper, som skal arbejde med at fastsætte de metodiske krav til certificeringen. Her arbejdes der ud fra en præmis om, at de skal leve op til fire grundlæggende præmisser, kaldet QU.A.L.ITY-kriterierne. De skal grundlæggende sikre, at CO2-optaget i de projekter, som certificeres, kan måles, at CO2-fjernelsen er såkaldt additionel – altså at den ikke ville være sket uden projektet – at den er permanent, og at den er sket bæredygtigt.

Sammen med vores Europæiske skovorganisation, CEPF, arbejder vi fortsat på at påvirke forhandlingerne og gøre rammen anvendelig og interessant for så mange som muligt. For nuværende går arbejdet i høj grad ud på at undgå, at nogle typer af skove udelukkes fra at kunne komme ind under rammen.