Kampagne: Det gode liv med brændeovnen

DAPO, Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne lancerer en kampagne, der sætter fokus på det gode liv med brændeovnen.


Det er positivt at DAPO skyder en kampagne for brænde og brændeovne i gang. Det er ikke varme fra brænde og brændeovnshygge der er et problem – det er forkert afbrænding og gamle brændeovne, der er problematisk, idet disse udleder mange flere partikler end moderne ovne.

Brænde er samtidig en vigtigt indtægtskilde for mange skove, og for mange mennesker er en brændeovn den eneste eller den væsentligste kilde til opvarmning af boligen.

Kampagnen løber i perioden fra den 15. oktober til den 16. december.

Du kan dele kampagnes indhold og materiale

DAPO har på deres hjemmeside samlet kampagnematerialet, så du let kan finde fakta og positive budskaber om det gode liv med en brændeovn.

Der er lavet en kampagnefolder, som indeholder historien om mennesket og ilden samt fakta om den moderne brændeovns egenskaber. Målgruppen for folderen er både nuværende og fremtidige brændeovnsejere.

Til kampagnen er der også lavet en stemningsfilm, der fokuserer på de mange positive oplevelser med en moderne brændeovn. Filmen kan også hentes på kampagnesiden.

I kampagneperioden vil DAPO på deres facebookside løbende dele små film, historier, gode råd og fakta om brændefyring. Her vil du let kunne følge kampagnen og selv deltage ved at sprede kampagnes gode budskaber.

Vi håber DAPO får succes med kampagnen, og at mange vil hjælpe med at dele budskaberne på egne hjemmesider og sociale medier.