Skovenes brænde er stadig billigste varme

Pressemeddelelse: Skovenes brænde har holdt sin lave pris i et årti. Det viser Dansk Skovforenings statistik over brændepriserne 2006-2014.

Den billigste og dejligste måde at købe varme på er at købe brænde direkte fra skoven.

Skovenes brænde har holdt sin lave pris i et årti. Det viser Dansk Skovforenings statistik over brændepriserne 2006-2014.

Allerbilligst er brændet når man laver arbejdet selv med at samle træer – at sanke. Så koster brænde hvad der svarer til 0,15 kr/kWh. Plus prisen for at transportere brænde hjem fra skoven.

Det er lidt dyrere, op til 0,25 kr/kWh plus transport, hvis man køber brændet i lange længder så man blot skal save og kløve selv.

7 rummeter bøgebrænde eller 10 rummeter nåletræbrænde kan erstatte 1000 liter olie. Derved kan man spare 70-80 % på varmeregningen (transport af brændet ikke medregnet) ved at skifte fra oliefyr til brænde købt i skoven.

 

Priseksempler

Bøgebrænde sælges typisk som enten sankebrænde eller i længder på 2,7 meter.

Prisen på sankebrænde af bøg har været helt stabil siden 2006 omkring 200 kr./rummeter, inklusive moms.

Prisen på bøgebrænde i 2,7 meter hoppede lidt i 2010, men har ellers også været stabil siden 2006 omkring 350 kr./rummeter.

 

Prisen på brænde af nåletræ i lange længder (typisk 3 meter) hoppede i både 2010 og 2013, men faldt i 2014 helt tilbage til 2007-niveauet som var under 200 kr./rummeter, inklusive moms.

 

Priserne i statistikken er landsgennemsnit. I den enkelte skov kan prisen afvige fra gennemsnittet alt efter brændets kvalitet og skovens geografiske placering.

 

Kontakt til skove der sælger brænde

Denne liste viser over 200 skove der sælger brænde til private. Skovene er ordnet efter postnummer så det er nemt at finde en skov i nærheden, næsten uanset hvor man bor. 

Listen viser også hvilke af disse produkter den enkelte skov kan tilbyde:

  • selvskovning og sankning.

  • brænde i lange længder.
  • færdigt savet og kløvet brænde.

Det er nu i efteråret og vinteren at det er brændesæson i skovene. De er fulde af overskudstræ klar til at blive hentet af kunderne. Og hvis træet kløves godt og opbevares tørt, kan det være klar til fyring til næste år.

Kontakt til Dansk SkovforeningMartin Einfeldt
Kommunikationschef
6170 8042
me@skovforeningen.dk

Tanja B. Olsen
Chef for Erhvervspolitisk Afdeling
2537 1977
to@skovforeningen.dk