Altinget.dk starter debat om adgang til naturen

Læs Skovforeningens indlæg til debatten om adgang til naturen, som Altinget.dk skyder i gang i denne uge.

Skovforeningen er blevet opfordret til at bidrage med et indlæg til en ny debat på Altinget.dk, som skydes i gang i denne uge. Altingets oplæg til debatten er:

En privat grundejers hegn på en nordsjællandsk strand har igen skabt debat om danskernes adgang til naturen.

Det har blandt andet fået Friluftsrådet til at søsætte en større undersøgelse af, hvor der er problemer med adgangen til den danske kyst.

Men kysten er ikke det eneste sted, hvor borgere og organisationer har klaget over manglende adgang. Det gælder også adgang til skove, landmændenes marker og andre privatejede naturområder.

Altinget benytter anledningen og spørger: Er danskernes adgang til naturen og det åbne land blevet forringet? Er der brug for strammere regler? Og hvordan bliver de i så fald håndhævet?

Skovforeningen hilser muligheden velkommen for på denne måde at få skov- og naturejernes synspunkter om adgang og friluftsliv ud i en bredere kreds. Debatten er vigtig, for at vi kan få fokus på de konflikter, der kan opstå, når de forskellige brugergrupper ikke udviser det nødvendige hensyn til hinanden, når de færdes i naturen.

Torsdag den 24. august bringer Altinget følgende indlæg fra Skovforeningen:


Danskerne skal have gode muligheder for naturoplevelser

Naturoplevelser giver livskvalitet for det enkelte menneske og er derfor en værdi for hele samfundet. Skovbruget bidrager væsentligt til samfundets værdi på dette område. En stor del af den danske natur ejes af private, og der har længe været fastsat regler for offentlighedens adgang til naturen.

Naturfredningsloven fra 1969 gav for første gang offentligheden en lovfæstet ret til at færdes i naturen. Siden da har adgangsreglerne udviklet sig i takt med befolkningens øgede fritid, ønsket om aktiviteter i naturen eller om blot at nyde stilheden. I skoven, på stranden eller i det åbne land.

Gennem årene er adgangsreglerne blevet ændret så der er givet flere muligheder for offentlighedens adgang til naturen. Der er givet mulighed for nye aktiviteter som fx cykling, markvejene i det åbne land må ikke længere nedlægges i samme omfang, og vores strande er åbne for gåture og badning landet rundt.
Ændringerne er sket under behørigt hensyn til offentlighedens ønsker til benyttelse, naturens behov for beskyttelse og ejernes interesser.

Men de formelle adgangsregler en kun en del af den ramme, som tilsammen giver danskerne gode muligheder for naturoplevelser og friluftsliv. Der indgås dagligt frivillige aftaler mellem skovejere og skovgæster overalt i landet. Skov- og naturejerne har en nøglerolle. Jo bedre samarbejde mellem ejerne og omverdenen, jo bedre naturoplevelser kan gæsterne få:

  • Ejerne har overblikket. Ejerne kan koordinere friluftsaktiviteterne på ejendommen så de ikke generer hinanden, dyrelivet og naturen.
  • Ejerne har et følelsesmæssigt ansvar. De fleste ejeres overordnede mål er at bevare deres naturværdier til de kommende generationer – så vidt økonomien og lovgivningen tillader det.
  • Ejerne har det juridiske ansvar. Love lægger rammerne for ejernes handlinger, og ejerne står til ansvar overfor myndighederne. Naturgæsten har kun et juridisk ansvar for at overholde adgangsreglerne, og dette ansvar er forsvindende lille i forhold til ejernes.

Gensidige hensyn er afgørende for en god oplevelse. Kun et mindretal af gæsterne overtræder adgangsreglerne, men overtrædelserne kan lægge gift for forholdet mellem lodsejeren og befolkningen i almindelighed. Typiske overtrædelser af adgangsretten er:

  • Affald
  • Løse hunde
  • Mountainbiking udenfor vej og sti
  • Organiserede aktiviteter uden tilladelse
  • Placering af geocache’s uden tilladelse
  •  Bål
  • Efterladelse af åbne led og låger
  • Plukning af svampe og bær udenfor stier, ofte også erhvervsmæssigt (restauranter).

Når ejeren eller hans ansatte konfronterer folk der lige har overtrådt adgangsreglerne, er de typiske reaktioner:  “det vidste jeg ikke”, “naturen er da vores allesammens” eller  “og hvad så?”. Den sidste reaktion, ligegyldigheden, skader måske forholdet mellem ejerne og omverdenen allermest.

Langt de fleste konflikter kan – og skal – løses lokalt, men nye aktiviteter kan give behov for lovregler, som giver bedre mulighed for lokale aftaler. Aktuelt er det især mountainkørsel, hvor stadig hyppigere konflikter efterlader et stort behov for at ejerne får mulighed for at anlægge fx særlige spor forbeholdt for særlige brugergrupper. Den mulighed forhindres desværre af lovgivningen.

Udover den uløste udfordring med mountainbikekørsel, så giver adgangsreglerne de muligheder, der efterspørges, og fungerer i det store hele, som de er. Undersøgelser (Skov og Landskab, Københavns Universitet) har vist at befolkningen ikke kender adgangsreglerne godt – folk må mere end de tror. Det er et rent kommunikationsproblem, det indeholder ingen interessekonflikter.

Danskerne skal have gode muligheder for gode naturoplevelser. Lodsejerne i naturen har en nøglerolle. Jo bedre samarbejde mellem ejerne og omverdenen, jo bedre naturoplevelser kan gæsterne få. Derfor bør friluftspolitikken satse på at udvikle et godt samarbejde mellem lodsejerne og lokalsamfundet. Der er lang erfaring for at det giver de bedste naturoplevelser for danskerne.