Skovrejsning: Ny ansøgningsrunde åben for kommuner og private

Frem til 3. oktober kan private og kommunale lodsejere søge om tilsagn til skovrejsning fra en pulje på hele 135 mio. kr. Dog kan det undre, at kommuner og private ikke får samme tilskud, samt at den obligatoriske VVM-screening stadig skal være klar inden ansøgning om tilsagn.

Der er 135 mio. kr. i årets skovrejsningspulje, som kommuner også kan søge. Foto: Søren Fodgaard

Hvis man som privat eller kommunal lodsejer har planer om at plante ny skov i 2024, så er det nu, man skal kontakte sin lokale skovrejsningskonsulent. Landbrugsstyrelsens ansøgningsrunde åbnede nemlig den 3. august, hvor du kan søge om tilsagn til skovrejsning frem til 3. oktober.  

Årets skovrejsningspulje lyder på 135 mio. kr. – en væsentlig større pulje, end vi tidligere har set. Det skaber grobund for meget ny skov i Danmark, og det er godt nyt for regeringens målsætning om 250.000 ha mere skov i Danmark. Som noget nyt i år er der afsat 20 mio. kr., som kommunerne kan søge, hvilket sammen med en rest fra tidligere ansøgningsrunder forklarer årets store pulje.

Netop i år er der derfor særligt gode muligheder for at få tilsagn til skovrejsning, så længe man opfylder de betingelser, som er beskrevet i Landbrugsstyrelsens vejledning.

Ulige tilskudsmodeller
Standardbeløbene for private ansøgere er hævet i år, men dækker stadig ikke de reelle udgifter. Her må den private lodsejer betale differencen. Sådan forholder det sig imidlertid ikke for kommunale ansøgere, der får dækket deres udgifter 1:1. Dansk Skovforening har i høringsfasen gjort opmærksom på de ulige tilskudsmodeller.

Landbrugsstyrelsens beskriver i høringsnotatet, at standardsatserne til private lodsejere er beregnet af Københavns Universitet, der har tradition for at indregne værdien af fremtidige indtægter fra skoven – formodentligt for at undgå at overkompensere lodsejeren.

Men af flere årsager burde det være overflødigt: I forhold til EU-støtten er man kun forpligtet til at opretholde skovrejsningsprojektet i 5 år, og i den periode er der ingen indtægter fra skoven. Beregningsmetoden kan heller ikke anvendes for kommunerne, der som bekendt får refunderet deres reelle udgifter på regning.

Hvis kommunale lodsejere ikke skal fratrækkes nogle fremtidige indtægter i deres støttesats, så skal private lodsejere vel heller ikke?

Forsat tidligt krav om VVM-screening
I høringsfasen til den nye bekendtgørelse pegede Dansk Skovforeningen også på, at det var uklart, hvornår i processen skovrejsningsprojekterne skal vise tilladelser, dispensationer og lignende fra andre myndigheder.

Bekendtgørelsen slår nu fast, at den kommunale VVM-screening skal sendes med i ansøgning om tilsagn, mens øvrige tilladelser og dispensationer først skal ligge klar ved anmodning om udbetaling. Det er positivt, at de øvrige tilladelser og dispensationer er blevet rykket; men desværre er det VVM-screeningerne, som ofte skaber lange sagsbehandlingstider i kommunerne, der i forvejen har nok at se til. Mange kommuner har nemlig også travlt med at lave screeninger til potentielle VE-anlæg, som har høj politisk prioritet.

Generelt vækker det bekymring, at kommunernes sagsbehandling måske kan være den stopklods, der gør, at man ikke kan nå at søge, inden fristen udløber den 3. oktober.