Skovene kan få nøglerolle i fremtidige klimaregnskaber
De danske skove kan blive afgørende for at nå klimamål – både i sektoren og for hele landet. Skovrejsning med produktive arter er et stærkt redskab i landbrugets grønne omstilling, og de eksisterende skove bidrager mest ved fortsat at levere træprodukter til den grønne omstilling.
Foto: Joakim Bisgaard Jensen
”Et grønt Danmark i fremtiden indeholder et grønnere landbrug og mere skov.”
Sådan lyder det i regeringens nye klimaprogram, som skal vise, hvordan regeringen vil nå sine klimamål for 2025 og 2030.
Klimaprogrammet har blandt andet fokus på land- og skovbrugssektoren, der allerede i 2021 fik et bindende mål om, at den inden 2030 skal reducere sine udledninger til 55-65 procent af 1990-referencen. For at nå dét mål skal sektoren reducere sine udledninger med yderligere 5,1-7,2 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e).
Danmark mangler som helhed at reducere sine udledninger med 5,4 mio. ton CO2e i 2030, og derfor ser regeringen de manglende CO2-reduktioner i land- og skovbrugssektorens som nøglen til at indfri 70-procents målsætningen. ”Ekspertgruppe for grøn skattereform” vil i løbet af efteråret komme med en række anbefalinger, der blandt andet skal anvise, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan være med til at indfri både sektorens og landets klimamålsætninger.
Her kan skov og skovbrug få en nøglerolle, fordi skovrejsning er et af landbrugets stærkeste redskaber til at reducere sine udledninger. Vi ser derfor en stor sammenhæng mellem en klimaafgift på landbruget og regeringens kommende skovplan, der indeholder et ambitiøst mål om 250.000 ha ny skov i Danmark.
De eksisterende skoves bidrag
De fleste reduktioner i sektoren skal altså findes i landbruget, hvor etablering af nye skove kan blive et afgørende virkemiddel. Men i deres fremskrivning præsenterer Energistyrelsen også de eksisterende skoves klimabidrag.
Frem mod 2035 forventer Energistyrelsen, at skovenes årlige nettooptag vil falde væsentligt – og i den periode i gennemsnit kun vil optage 0,4 mio. ton CO2e om året. I årene 2025-2029 forventer Energistyrelsen endda en lille nettoudledning fra skovene.
Til sammenligning har skovene i gennemsnit de seneste 10 år optaget 3,1 mio. ton CO2e om året.
Faldet i skovenes CO2-optag bygger på en antagelse om, at vi de næste 10 år vil se en øget hugst herhjemme, fordi vi har en overvægt af ældre bevoksninger og derved har opbygget store vedmasser. Skovenes varierende klimabidrag skal altså ses som naturlige fluktuationer, der hænger nøje sammen med tilvækst og hugst i skovene.
Energistyrelsens fremskrivning af de eksisterende skove er isoleret fra andre sektorer og fokuserer derfor kun på skovens optag, udledninger og lagereffekter fra gavntræ. Styrelsen tager derimod ikke højde for de gavnlige effekter, som træprodukterne har i andre sektorer. Her kan træet erstatte energitunge eller fossile materialer, hvilket har en positiv klimapåvirkning – en substitutionseffekt – som er essentiel at have in mente, når skovenes samlede klimaeffekt skal gøres op.
Produktiv skovrejsning bidrager til klimamål
Den øgede mængde skovrejsning, som regeringen lægger op til, vil hjælpe med at indfri flere af Danmarks klimamålsætninger.
Det er dog ikke skovrejsning, som skal bringe os i mål i 2025 og 2030. De nye skove skal nærmere ses som et redskab, der kan bidrage væsentligt til Danmarks langsigtede mål om klimaneutralitet i 2045 og 110 procent reduktion i 2050.
I den sammenhæng er det værd at fremhæve en analyse fra sidste år, hvor vi bad Niras fremskrive effekterne af 250.000 ha skovrejsning med udgangspunkt i forskellige typer af skovrejsning. Analysen viste, at nyetablerede produktionsskove årligt ville kunne bidrage med reduktioner i klimaregnskabet på 3-5 mio. ton CO2e i år 2050 – mens et scenarie med naturlig tilgroning kun vil bidrage med ca. en fjerdedel i forhold til de højproduktive tilplantninger.