Skovrejsningsordning: Nu kommer kommunerne med – men der er ulighed i tilskuddet
En ny pulje til kommunal skovrejsning styrker årets skovrejsningsbekendtgørelse, der netop har været sendt i høring hos interessenter, men ugennemskuelige forskelle i tilskudssatserne mellem privat og kommunal skovrejsning skæmmer den reviderede ordning.
Foto: Colourbox
Årets skovrejsningsbekendtgørelse og vejledning har netop været i høring hos blandt andet Dansk Skovforening – og her er der glædeligt nyt: For første gang kan kommuner nu også søge om tilskud til skovrejsning hos Landbrugsstyrelsen.
Ordningen åbner i 2023 med en samlet pulje på 90 mio. kr., heraf er 20 mio. kr. ifølge landbrugsaftalen afsat til kommunal skovrejsning, og det efterlader ligesom sidste år 70 mio. kr. til privat skovrejsning.
Det er rigtig godt, at der er øremærket en pulje til kommunerne, fordi de har mange gode grunde til at rejse skov – også behov, som ligger ud over drikkevandssikring. Fx peger EU i naturgenopretningsforordningen på, at der skal være mål for grønnere byer, og vores egen hjemlige planlov har netop styrket kommunernes mulighed for at planlægge bynatur.
Så det er bare om at komme i gang, særligt fordi den kommunale skovrejsning er på regning, så de bliver godtgjort på baggrund faktisk afholdte udgifter målt op imod referenceomkostninger. Det betyder, at kommunerne – ved overholdelse af diverse formalia – får deres støtteberettigede udgifter dækket 100 %.
Selv hvis et tilbud på skovrejsning i en kommune overstiger referenceomkostningerne, skal kommunen præsentere et andet tilbud, og hvis det også overstiger referenceomkostningerne, får kommunen tilskud på basis af det billigste tilbud. Det betyder, at kommunerne i princippet kan sprænge referenceomkostningerne og få dækket udgifterne til skovrejsningen 100 % alligevel.
Derimod er det stadig sådan for private lodsejere, at tilskuddet er baseret på standardomkostningerne, der ligger væsentlig lavere end referenceomkostninger for kommunerne og heller ikke er fulgt med prisudviklingen.
Standardbeløbene er ganske vist hævet i år i forhold til sidste år, men ikke nok, og hvis en privat skovrejsning ikke kan holde sig inden for standardomkostningerne, må ejeren selv betale differencen.
Dels er det vigtigt, at standardsatserne følger prisudviklingen for at sikre afløb på ordningen – allerede sidste år så vi, at ordningen blev søgt i meget mindre omfang end tidligere. Her var antallet af ansøgninger faldet til 185 mod 381 i 2021 og 479 i 2020, et fald på hhv. 50 og 60 procent, og det førte til, at der stadig var 35 mio. kr. til overs i årets pulje.
Desuden undrer det os, at referenceomkostningerne for kommunerne ligger væsentlig over standardomkostningerne for de private. Hvis Landbrugsstyrelsen vurderer, at referencebeløbene for kommunerne er passende og afspejler det reelle omkostningsniveau for skovtilplantninger, hvordan kan styrelsen så komme frem til så lave standardomkostninger for de private lodsejere?
Det har Dansk Skovforening netop skrevet til Landbrugsstyrelsen i et høringssvar sammen med flere andre kommentarer til den reviderede ordning, som du kan læse her.