Der er mere miljøvenlig energi at hente i skovene
I Danmark er der god mulighed for at øge skovenes produktion af biomasse til miljøvenlig energi uden at det påvirker produktionen af fødevarer. Her er tallene.
For tiden diskuteres produktion af biomasse kontra fødevarer flittigt.
I Danmark kommer størstedelen af biomassen til energi fra skovene, og der er god mulighed for at øge denne produktion uden at det påvirker produktionen af fødevarer overhovedet. Her er tallene:
Hvor kommer Danmarks vedvarende energi fra ?
I Danmark er produktionen af vedvarende energi (VE) fordelt således:
Landbrugsprodukter bidrager med ca. 20 % af Danmarks samlede produktion af VE. Det dækker over både halm (87 % af andel) og biogas (13 % af andel). Biogassen kommer dog ikke alene fra landbruget, men også fra spildevandsslam, affald og andet, men det er ikke muligt at skille tallene ad.
Skovbrugsprodukter bidrager med ca. 30 % af Danmarks samlede produktion af VE. Det dækker udelukkende afbrænding af biomasseprodukterne skovflis, brænde, træpiller og træaffald.
De resterende ca. 50 % af VE-produktionen omfatter energi fra sol, vind, vand, jordvarme, bionedbrydeligt affald, fiskeolie, biodiesel og energi udnyttet via varmepumper.
Der er potentiale til meget mere biomasse fra de danske skove
I Danmark udelukker øget produktion af biomasse ikke produktionen af fødevarer: De danske skove har god mulighed for at øge produktionen af biomasse uden at det vil have betydning for dyrkningen af fødevarer.
Tal fra den seneste hugststatistik (Danmarks Statistik) og fra Skov&Landskabs analyser viser at der i Danmark er:
Samlet tilvækst af træ |
5,2 millioner m3/år |
Normalhugst i de danske skove |
2,1 millioner m3/år |
Netto tilvækst af træ |
3,1 millioner m3/år |
Skovene rummer i alt (år 2000) |
77,9 millioner m3 |
Energien alene i nettotilvæksten er den samme som i ca. 680 millioner liter olie. Det svarer omtrent til 350.000 familiers årlige olieforbrug.
Som det fremgår, udnytter vi kun ca. 40 % af skovenes tilvækst. Resten opspares i skovens stående vedmasse.
Af en normalhugst går halvdelen (ca. 1 million m3/år) til gavntræ, mens den anden halvdel (godt 1 million m3/år) går til energitræ.
Med de rette incitamenter, bedre kulturmodeller, nytænkning og udvikling af driftsteknikker både for hugst i skovene og i det åbne landskab, kan produktionen af energitræ øges væsentligt. Her og nu vil skovene kunne spare atmosfæren for ekstra 380.000 tons CO2 pr. år blot ved at udnytte ekstra 500.000 m3 af skovenes tilvækst til energitræ.
Miljøeffekten vil blive endnu større når vi kan udnytte en større del af træressourcen og når energitræ kan udnyttes til andet end ren varmeproduktion ved afbrænding.
Fx kan træ udnyttes til el ved bioforgasning og til transport ved biobrændstoffer, og der er flere nye teknologier på vej.