Afskovningsforordningen giver hovedbrud i hele Europa

Implementeringen af EU’s nye afskovningsforordning udfordrer ikke kun skovbruget i Danmark, men i hele Europa. Det stod klart på et fælles europæisk møde i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen erkendte, at der er mange udfordringer med implementeringen af forordningen, der endnu ikke er løst.

Det er ikke kun i Danmark, den nye afskovningsforordning giver hovedbrud. Det gør den også i resten af Europa.

Det blev tydeligt på et møde om implementering af den nye afskovningsforordning (EUDR) i Bruxelles, som Dansk Skovforening deltog i sammen med andre europæiske skovejereorganisationer. Mødet var arrangeret af den fælles europæiske skovejerorganisation, CEPF, i samarbejde med Landbrugets europæiske organisation, Copa-Cocega.

Her præsenterede EU-Kommissionen tankerne bag afskovningsforordningen og deres arbejde med implementeringen. Skovsektoren, træ- og papirindustrien samt kødproducenterne præsenterede herefter de mange udfordringer og spørgsmål til den praktiske implementering af EUDR-forordningen.

Der var en god dialog mellem parterne. Men det stod dog hurtigt klart, at EU-landene generelt har flere spørgsmål, end EU-Kommissionen har svar, når det gælder implementeringen af den nye afskovningsforordning. De to fremmødte repræsentanter fra Kommissionen erkendte også, at der er mange udfordringer med implementeringen af EUDR, der endnu ikke er løst.

Kan blive svært at dokumentere skovforringelser

Til mødet i Bruxelles stillede vi særligt spørgsmål til, hvordan EU-Kommissionen forestiller sig, at det kan dokumenteres og kontrolleres, at der ikke sker forringelser af skoven, sådan som det er defineret i forordningen.

Her kom desværre ikke noget klart svar. Men Kommissionen udtrykte forståelse for, at de såkaldte skovforringelser er noget, man bliver nødt til at konstatere over tid – og at det derfor kan blive svært at dokumentere og kontrollere på salgstidspunktet, om en vare som råtræ har forårsaget skovforringelser.

Til gengæld bliver det med den nye forordning lettere at dokumentere, om skov er er konverteret til landbrug – og dermed ’afskovet’ ifølge forordningens definitioner. Til det formål bliver der nemlig udformet et referencekort, som kan dokumentere, hvilke landarealer der var dækket med skov ved forordningens skæringsdato (31/12-2020).

Kommissionen udtrykte også forståelse for den åbenlyse frustration, som importører af blandede produkter i særlig grad står med, fordi det fx er svært at skaffe de geolokationer, der kræves for at kunne levere de krævede due diligence-erklæringer. Her lød anbefalingen at slå koldt vandt i blodet og afvente yderligere vejledning fra Kommissionen – fremfor at lade fx certificeringsbureauer skabe egne tolkninger og systemer på baggrund heraf.

Generelt lød opfordringen til de europæiske skovejerorganisationer at fortsætte dialogen og bidrage med spørgsmål, eksempler og løsningsforslag til brug for Kommissionen. Derfor har Dansk Skovforening også samlet den danske skov- og træbranche til dialog om implementeringen af EUDR, så vi sammen kan udforme de rette spørgsmål og løsningsforslag, som vi gennem vores europæiske organisation vil adressere til både Kommissionen og de danske myndigheder, der skal stå for implementeringen herhjemme.