Ændret praksis i Landbrugsstyrelsen – mulige effekter samt ønsker fra erhvervet

Landbrugsstyrelsen har ændret sagsbehandlingspraksis for ansøgninger om skovrejsning. Ændringerne træder i kraft i indeværende ansøgningsrunde. Dansk Skovforening har skrevet til Landbrugsstyrelsen for at gøre opmærksom på ændringens mulige effekter i sagsbehandlingen og erhvervets ønsker i den forbindelse.

På et skovrejsningsteknikermøde den 9. september meddeler Landbrugsstyrelsen, at sagsbehandlingen fra og med denne ansøgningsrunde er ændret til kun at forholde sig til om ansøgningen overholder skovrejsningsordningens støttekriterier. Ændringen er iværksat for at nedbringe Styrelsens sagsbehandlingstid for tilsagn.

Landbrugsstyrelsen tager ikke længere stilling til om ansøgningen overholder skovrejsningsordningens forpligtigelser i forbindelse med tilsagnet. Skovrejsningsprojektets overholdelse af ordningens forpligtigelserne vil først blive kontrolleret ved projektets afsyning i marken.

Det er positivt at Styrelsen har sat fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, men det er:

• Uheldigt at Styrelsen ændrer praksis midt i en igangværende ansøgningsrunde.
• Beklageligt at Styrelsen ikke har gjort brug af erhvervets tilbud om dialog til at identificerer løsninger, der kan nedbringe sagsbehandlingstiden for tilsagn.
• Tænkeligt at den ændrede praksis vil føre til flere ændringsanmodninger og dermed i vid udstrækning bare flytter sagsbehandlingstiden til en senere del af skovrejsningsprojektet med potentielt lige så meget ventetid for konsulent og lodsejer.

Dansk Skovforening har i samarbejde med erhvervet identificeret og forelagt Landbrugsstyrelsen følgende ønsker til den ændrede sagsbehandling og vejledning:

• Forpligtigelser i forbindelse med skovrejsning, der indeholder elementer af skøn fx skovens arrondering og hegning bør sagsbehandles i forbindelse med tilsagn. Det er ikke hensigtsmæssigt hvis skønnet først sker, når jorden er tilplantet og hegnet. Fradrag for manglende overholdelse af forpligtigelser kan i værste fald bringe hele tilskuddet til skovrejsningsprojektet i fare.
• Alternativt bør der være mulighed for at få individuel vejledning om skønsspørgsmål efter tilsagnet er givet og inden planterne sættes i jorden og hegnet sættes op.

Samtidig savner vi en klar indikation om hvornår ejerne kan forvente at få en afgørelse. Landbrugsstyrelsen har meldt ud at målet er at alle har fået en afgørelse inden plantningssæsonen 2023, hvilket langt fra er konkret nok. Hvis formålet er at forkorte sagsbehandlingstiden må det være muligt at have afklaring på en stor del af sagerne inden årets udgang.  Særligt nu hvor det viser sig, at skovrejsningsordningen i år kun har modtaget ca. halvdelen af det antal ansøgninger, man plejer at modtage.

Baggrund

Landbrugsstyrelsens sagsbehandlingstider på skovrejsningsordningen har i flere år været nødlidende. Det har haft konsekvenser for skovrejsningskonsulenter og jordejere. Skovrejsningsprojekter har måtte opgives på grund af sene tilsagn og etablerede projekter har haft megen ventetid på afsyning og udbetaling af tilskud.

En væsentlig årsag til sidste års ansøgningsrundes lange sagsbehandlingstid var at over halvdelen af ansøgningerne udløste et høringsbrev fra Landbrugsstyrelsen. Fra konsulenterne synspunkt for mange høringsbreve uden substantielt indhold. Fra Landbrugsstyrelsens synspunkt nødvendige høringsbreve for at leve op til EU’s revisionskrav. 

Sagsbehandlingstider og høringsbreve har således været et tilbagevendende emne i de skovrejsningsteknikermøder som Landbrugsstyrelsen med mellemrum holder med en gruppe skovrejsningskonsulenter. Desværre uden at det har ført til en mere indgående konsultation og dialog med erhvervet om hvordan problemerne kan løses.