EU-forhandlinger kan gå ud over skovens klimabidrag

Flere dele af EU’s Fit for 55-pakke står netop nu over for forhandlinger. Derfor bringer vi over de næste uger en serie af opdateringer på områder, der kan have stor betydning for det danske skovbrug. I denne uge kan du læse om revision af LULUCF-forordningen, hvor regnemetoder risikerer at gå ud over opgørelsen af skovbrugets klimabidrag.

I juli sidste år lancerede EU-Kommissionen klimapakken Fit for 55, der skal vise vejen til EU’s klimamål og 55 procent reduktion i udledning af klimagasser i 2030.

Pakken indeholder revision af en række direktiver og forordninger, der har central betydning for skovbruget, og flere af dem står netop nu over for såkaldte trilogforhandling, hvor EU-Kommissionen, Europarådet og Europa-Parlamentet skal blive enige om den endelig ordlyd i revisionen.

Derfor tegner Dansk Skovforening over de næste uger et billede af, hvordan de forskellige aktører står over for hinanden inden forhandlingerne, og hvilke faldgruber de enkelte områder indeholder for det danske skovbrug.

Vi begynder med forordningen om jordanvendelse, LULUCF – Land Use, Land Use Changes and Forestry. En væsentlig del af revisionen af forordningen handler om af sætte nye mål for, hvor stort CO2-optag LULUCF-sektoren – herunder skovbruget – skal levere, for at EU kan nå sit 55 procent reduktionsmål.

Kommissionen, Rådet og Parlamentet er alle enige om, at LULUCF-sektoren skal fjerne 310 Millioner ton i 2030, og det en ca. 25 procent mere end i dag, hvor LULUCF-sektoren fjerner ca. 249 Millioner ton CO2 (2019-tal). LULUCF-målet fra 2018 var 280 Millioner ton CO2 i 2030.

De virkemidler, der har potentiale til at forøge LULUCF-sektorens CO2-optag, er:

  • Skovrejsning på landbrugsjord
  • Mindre afskovning
  • Forøgelse af kulstoflagrene i skoven
  • Forøgelse af kulstoflagret i træprodukter
  • Bevarelse og forøgelse kulstoflagret i mineralske landbrugsjord
  • Fremme af skovlandbrugssystemer
  • Bevarelse af kulstof i organiske jorde og genoprettelse af vådområder

Hvilke træprodukter kan tælle med i regnskabet?

 Kommissionen og Rådet er enige om, at den kulstofpulje, der i den eksisterende forordning er samlet under begrebet ”Harvested Wood Products” (HWP-produkter), skal udvides med nye såkaldte ”carbon storage products”. Rådet peger desuden på, at tekniske løsninger som fangst af biologisk kulstof og lagring (Bioenergy Carbon Capture and Storage, BECCS) er en nødvendighed for at øge kulstoffjernelsen og sikre negative emissioner i EU på den anden side af 2050.

EU-parlamentet er imod. De frygter et øget ressourcetræk i form af hugst i skoven og er usikre på nye produkters varighed og dermed legitimitet som kulstoflager. Parlamentet peger i stedet på bedre udnyttelse af hugsten, så en større del går til produkter, og at man forøger træprodukternes levetid.

Grøn omstilling fordrer, at der bliver brugt biogent kulstof i stedet for fossilt kulstof. Derfor mener Dansk Skovforening, at det er vigtigt, at HWP-puljen bliver udvidet til også at indeholde de nye CS-produkter. Sker det ikke, bliver aktivt skovbrug ikke krediteret for den gavn, samfundet på langt sigt har af, at skoven dyrkes frem for at være urørt.

I et høringssvar om den danske holdning til LULUCF-revisionen har vi desuden peget på, at det i små skovlande som Danmark er mindre sandsynligt, at der udvikles nye træbasserede industrier, og at det derfor også er vigtigt, at revisionen omfatter HWP-regnemetoden, så træ høstet til træbasserede industrier også kan tælle med i dyrkningslandets HWP-pulje, selvom træet eksporteres til forarbejdning i et andet EU-land.

Sammenlægning af landbrug og LULUCF

Kommissionen og Rådet peger også på, at det ville være godt at slå landbrugets non-CO2-udledninger i form af fx lattergas og metan sammen med LULUCF-sektorens i en ny AFOLU-sektor – Agriculture, Forestry and Other Land Use.

De største bidrag fra Landbruget til drivhusgasudledningen kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi de gasser har hhv. 23 og 296 gange kraftigere drivhuseffekt end CO2. Der er en lang række kilder til drivhusgasser i landbruget, hvoraf de væsentligste er metan fra husdyrenes fordøjelse, lattergas fra gødningsanvendelse og tab af kvælstof ved udvaskning eller gennem ammoniakfordampning.

EU-parlamentet er imod en sammenlægning, fordi landbrugets gødnings- og dyrerelaterede udledninger sløres, hvis de lægges i samme pulje som jord- og skovbrug.

Dansk Skovforening har også sammen med de øvrige skovejerforeninger i den europæiske organisation CEPF advaret mod, at skovbrug lægges sammen med landbrugets non-CO2-udledninger. Vi frygter, at man i en samlet ALOUF-sektor regner sig frem, til at fx udskudt hugst eller urørt skov er billige alternativer til at nedbringe lattergas- og metanudledning i landbruget.