Opdateret metode skal forbedre skovenes klimafremskrivning
Skovenes klimastatus- og fremskrivning ser i 2024 ud til at blive mere nøjagtig end de forgangne 3 år, hvor hugsten har været overestimeret. Det resulterer i et dårligere klimaregnskab, end skovene reelt præsterer, og derfor ser Dansk Skovforening med positive briller på, at opgørelsesmetoden nu ændres.
Foto: Colourbox
I de forgange tre fremskrivninger har den opdaterede skovfremskrivning fra 2022 været anvendt som datagrundlag for, hvordan skovenes samlede optag og udledninger vil være.
Desværre har det vist sig, at modellen ikke har lavet en korrekt fremskrivning. Til dette års fremskrivning har man derfor bedt IGN om at komme med en ny model, som ved at inddrage ny data skal give et mere retvisende billede af skovenes optag. Det hilser vi meget velkomment i Dansk Skovforening, skriver vi i et høringssvar til Kontor for Klimafremskrivning.
Hugsten mindre end antaget
Med hidtidige opgørelsesmetode har det grundlæggende problem været en overestimering af hugsten i Danmark. Det vil sige, at der har været fremskrevet en højere udledning, end virkeligheden har vist. Fx optog skovene i 2021 0,8 mio. ton CO2 mere, end klimafremskrivning gav kredit for.
Vi anerkender de udfordringer, der har været i de tidligere fremskrivningsmodeller, men er samtidigt glade for at se, at der nu bliver sat initiativer i søen, så vi kan få mere præcise fremskrivninger for skovenes positive klimabidrag.
Dertil efterspørger vi også, at klimastatus- og fremskrivning fremover kommer til at kigge længere end til 2035. Det gør vi dels fordi, der er fastsat ambitiøse klimamål i 2045 og 2050. Men også fordi skovene spiller en helt central rolle for de langsigtede mål. Særligt i 2050, hvor Danmark skal opnå en reduktion på 110 procent i forhold til 1990, og hvor der derfor bliver behov for negative emissioner, som skovene allerede i dag bidrager med i form af CO2-optag og lagring.
En årlig opgørelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udgiver årligt deres klimastatus og -fremskrivning.
Udgivelsen er med til at sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimalovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres.
Den årlige udgivelse tjener som en vurdering af, hvordan Danmarks samlede drivhusgasudledninger, energiforbrug og energiproduktion vil udvikle sig frem mod 2035.
Præmissen for denne fremskrivningen er et såkaldt ’frozen policy’ scenarie. Det vil sige, at udviklingen frem mod 2035 beskrives ud fra, at den nuværende politik er den, som Klimaministeriet kan regne med i sin fremskrivning.
Dermed er der fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet, og den nuværende fremskrivning tjener derfor som et øjebliksbillede på den klimapolitiske virkelighed.