Skovenes klimapotentiale ikke udnyttet i ny klimaplan for skov- og landbruget
Land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger skal reduceres med 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Det er en del af den netop indgåede aftale om land- og skovbrugets bidrag til klimahandleplanen. Desværre indeholder aftalen ikke initiativer, som kan sikre en udnyttelse af bæredygtigt dyrkede skoves store klimapotentiale.
I går aftes indgik Regeringen sammen med Folketingets øvrige partier en aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som skal understøtte den grønne omstilling i land- og skovbrugssektoren og sikre en forbedring af det danske vandmiljø og bedre plads til naturen i landbrugslandet.
Aftaleparterne er enige om at fastsætte et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. i 2030 ift. udledningen i 1990 under hensyntagen til principperne i Klimaloven, herunder bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse.
Skovenes bidrag ifølge aftalen
Konkret indeholder aftalen en ambition om at øge skovarealet og der afsættes samlet 613 millioner til privat skovrejsning for perioden 2022- 2030. De nye skove vil særligt frem mod 2050 sikre et øget CO2-optag.
Aftalens eneste andet klimatiltag i skoven er at øge skovens stående CO2-lager ved at reducere hugsten med 20 % i perioden 2026-2030 i de dele af statsskovene, som ikke udlægges til urørt skov.
Skovdyrkningens potentiale udnyttes ikke
Skovdyrkningens potentiale i forhold til at bekæmpe klimaforandringerne er væsentlige. Nul-udledning i jordbruget (LULUCF) og måske også på sigt negative emissioner i sektoren kræver, at politikerne lægger planer for bidragene fra Danmarks produktive skove i forhold til:
- tilvækst – dvs. lagring af kulstof,
- kulstoflagring i træprodukter og
- substituering af fossilt kulstof med biogent kulstof i byggeri, i energiproduktion, og potentielt også i plast, tøj og kemikalier mv.
Når landbruget har reduceret deres drivhusgasudledning, hvor det kan lade sig gøre, så er det skovens optag og produktion af træ til byggeri og andre mere varige produkter og ikke et stående lager i skoven, som skal balancere jordbrugets udledninger og sikre at CO2-regnskabet går i nul for land- og skovbrugssektoren.
Anbefaling: 5.600 ha ny skov årligt
I 2019 nedsatte regeringen, i erkendelse af at erhvervslivet har en vigtig rolle i nå 70 pct. reduktionsmålet i 2030, en række klimapartnerskaber.
Anbefalingerne for skov fra klimapartnerskabet var: Øget skovrejsning og intensivering af skovproduktion.
Konkret anbefalede partnerskabet, at staten sikrer at der plantes 5.600 ha ny skov årligt med et mål om at rejse 450.000 ha ny skov inden 2100. Samtidig anbefalede partnerskabet at skabe incitamenter for at øge træproduktionen i eksisterende skov.
Hvor skal vi hen du?
Danmarks skove dækker pt. godt 14 procent af landarealet. Den politiske målsætning er at skov skal udgøre 20-25 procent. Hovedparten af skovene er privatejede – det gælder også skovrejsningsarealerne.
Skovejerene og følgeerhvervene har, ligesom alle andre sektorer, brug for politiske visioner og mål for at kunne navigere. Derfor er ikke nok at lave skovrejsning – der skal også være mål for, hvordan vi udnytter resursen og investere i produktionen.
Denne nyhed på Twitter
Dejligt at landbrugsaftalen sætter mål for privat skovrejsning, men ærgerligt at #dkpol ikke udnytter skovens store #klima potentiale bedre – der er meget at hente i bæredygtig træproduktion i de eksisterende skove.#dkskov #SkovForKlima #dkgreen #træ https://t.co/4rChjS5upy
— Dansk Skovforening (@Skovforeningen) October 6, 2021