Dansk Skovforening til Klimabevægelsen: Danmark tager allerede ansvar for træbiomasseforbruget
Vi er vores ansvar bevidst og vores indsats bekendt, så vi hele tiden kan stræbe efter at forbedre vores klimaaftryk og -indsats både i Danmark og udlandet, skriver Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening.
Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 17. januar 2023
Klimabevægelsen hævder i en kronik i Altinget 9. januar, at Danmark ikke tager ansvar for vores træbiomasseforbrug. Det er imidlertid ikke korrekt. Danmark stiller både høje krav til ansvarlighed og bæredygtighed og sørger samtidig for effektiv udnyttelse af træbiomasseressourcerne.
Bæredygtig udnyttelse af biomasse er det eneste alternativ
Energiaftalen i 2012 skabte enighed om at udfase kul og mindske afhængighed af fossile brændsler. Det medførte, at kul i høj grad blev erstattet af træbiomasse.
På den baggrund blev der i 2014 lavet en frivillig brancheaftale, der skulle sikre rammerne for ansvarlig og bæredygtig brug af træbiomasse, som understøtter markante og vedvarende CO2-reduktioner i forhold til fossile brændsler. Den frivillige brancheaftale opstod i fraværet af krav på både europæisk og dansk niveau.
I fremtiden vil sol, vind, geotermi og andre teknologier bidrage betydeligt mere, men i de næste mange år vil alternativet til biomasse være øget brug af fossile brændsler.
Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening
Senere er brancheaftalen blevet erstattet af lignende krav i implementeringen af Direktivet for Vedvarende Energi. Kravene sikrer en god balance mellem at udnytte skovressourcen optimalt samtidig med, at anvendelsen af træbiomassen er bæredygtig. Der skal således tages hensyn til skovenes kulstoflager og biodiversitet, sørges for genplantning med videre.
I fremtiden vil sol, vind, geotermi og andre teknologier bidrage betydeligt mere til energiforsyningen, men i de næste mange år vil alternativet til biomasse være øget brug af kul eller andre fossile brændsler.
Desværre ser vi lige nu, at forbruget af kul er stigende grundet energikrisen. Havde vi ikke haft biomasseværkerne ville vores kulforbrug lige nu have været endnu højere til stor skade for klimaet.
Udledninger gemmes ikke væk, tværtimod
CO2-udledningerne fra anvendelsen af træbiomasse til energiformål opgøres i den såkaldte LULUCF-sektor, og i tråd med international praksis opgøres udledningen på producentsiden og ikke på forbrugssiden. Det gælder generelt for alle typer varer fra elektronik, tøj til fødevarer og energi med videre.
Hvis Klimabevægelsen ønsker et opgør med dette, kræver det, at alle lande er enige i dette, så vi undgår dobbelttælling og misvisende tal.
Vi er vores ansvar bevidst og vores indsats bekendt, så vi hele tiden kan stræbe efter at forbedre vores klimaaftryk.
Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening
I Danmark har vi et godt overblik over vores udledninger – også de udenlandske. Energistyrelsen analyserer og opgør udledninger forbundet med Danmarks forbrug af træbiomasse i Global Afrapportering 2022. Her viser rapporten, at Danmarks forbrug af træpiller og træflis til produktion af el og fjernvarme i 2020 resulterede i en samlet bruttoudledning på 6,9 millioner ton CO2.
Heraf udgør den danske produktion af træbiomasse cirka halvdelen. Det er således kun en del af de 19 millioner ton CO2, som Klimabevægelsen skriver, afbrændingen af biomasse står for. Samtidig vil regeringens ambition om at rejse yderligere 250.000 hektar skov bidrage til at reducere mængden af importeret træbiomasse.
Vi er derfor vores ansvar bevidst og vores indsats bekendt, så vi hele tiden kan stræbe efter at forbedre vores klimaaftryk og -indsats både i Danmark og udlandet, da klimaet er ligeglad med, hvor i verden kulstoffet udledes.
Biomasse er en del af det ædlere formål
Ansvarligt produceret træbiomasse er en sikker, vedvarende, stabil og fornybar energikilde. Dansk træbiomasse er et restprodukt fra produktionen af kvalitetstræ til træindustrien, og består hovedsageligt af tyndingstræ, trætoppe, træ med råd – altså dimensioner og kvaliteter, der ikke kan bruges til tømmer eller andre forædlende formål.
Disse restprodukter har indtil videre ingen bedre anvendelse end til energi. Heldigvis har vi i Danmark et energisystem, der udnytter træbiomassen yderst effektivt og dermed fortrænger fossile energikilder.
Hvis samfundet og skovejerne skal have fuld nytte af skovene, er det essentielt, at skovene er økonomisk rentable gennem den samlede dyrkningscyklus.
Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening
Træbiomasse kan ligeledes spille en væsentlig rolle i at indfri den nye målsætning om 110 procent CO2-reduktion i 2050, som er anført i regeringsgrundlaget. Biogent kulstof vil spille en afgørende rolle i fremstillingen af Power-to-X og lagring af kulstof.
Kombineret med såkaldt Carbon Capture Storage-teknologi (CCS) kan træbiomasse – i modsætning til andre vedvarende energikilder – trække CO2 ud af atmosfæren og lagre den.
Vedmassen i de danske og europæiske skove er generelt stigende, men mange steder har skovene nået en hugstmoden alder, således vedmassevæksten i træet stagnerer. Når skovene regenereres, vil vedmassen og kulstofoptaget i skovene igen hurtigt stige.
Derfor er det vigtigt, at skovenes cyklus opretholdes, og med ambitionen om yderligere 250.000 hektar skov i Danmark, kan vi se frem til endnu mere vedmassevækst og kulstofoptag.
Hvis samfundet og skovejerne skal have fuld nytte af skovene og dens værdier, for eksempel kvalitetstræ til byggeriet, er det essentielt, at skovene er økonomisk rentable gennem den samlede dyrkningscyklus. Det indebærer, at skovens forskellige produkter og ydelser, herunder træbiomasse til energi, kan afsættes i løbet af dyrkningsperioden.