El-jernbaner stiller urimelige krav til skovejere
Det er ikke rimeligt at bede skovejerne fjerne opvækst og holde tilsyn med risikotræer langs de nye elektriske jernbaner. Opgaven bør i stedet varetages af Banedanmark, som tilmed har en unik mulighed for at udvikle et landsdækkende biodiversitetsbælte.
Ifølge servitut om el-drift skal skovejerne holde opvækst nede i et bælte ti meter fra el-jernbanerne. Foto: Colourbox
Der er bred politisk opbakning til at elektrificere dele af jernbanenettet i Danmark, hvilket kan frigøre togdriften for fossile brændsler. Det bakker Dansk Skovforening op om.
Med elektrificeringen følger dog en række krav, som særligt rammer skovejende naboer til jernbanen. Det fremgår af servitutten om eldrift, der blandt andet skal sikre, at væltede træer ikke kan rive de elektriske køreledninger ned.
Servitutten pålægger derfor skovejerne at friholde en zone på tre meter fra det strømførende anlæg – samt i en zone på ti meter at rydde al opvækst, der kan vælte ind over tre-meter-zonen. Derudover er det også skovejernes ansvar at føre tilsyn med risikotræer, der kan vælte ned i den friholdte zone tre meter fra jernbanen.
Men det er urimelige krav at stille til skovejerne, da det lægger betydelige byrder på de enkelte naboer til jernbanen, skriver vi i et brev til transportminister Thomas Danielsen.
”Når man fra samfundets side ønsker at elektrificere jernbanenettet, bør de afledte omkostninger også løftes af samfundet i fællesskab. Det er hverken fair eller rimeligt, at en så arbejdstung opgave skal bæres af de enkelte skovejere,” påpeger direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen.
Banedanmark kan løse opgaven
I mange tilfælde friholder Banedanmark i praksis tre-meterzonen langs de fleste elektrificerede banestrækninger. Men som statsejet styrelse under transportministeriet bør Banedanmark også påtage sig opgaven med at holde opvæksten nede i ti-meterzonen samt føre tilsyn med risikotræer.
Hvis Banedanmark vurderer, at risikotræer bør fjernes, kan de udføre opgaven mod almindelig kompensation til lodsejeren.
”Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning vil det være hensigtsmæssigt at lægge opgaven med friholdelse og tilsyn hos Banedanmark, der har let adgang til arealerne fra banelegemet, ligesom de også har både maskin- og tilsynskompetencer,” vurderer Anders Frandsen.
Biodiversitet langs banen
I krattet langs den elektriske bane i Stiftelsen Sorø Akademis skove lever hassemusen. Det er Banedanmark, der her holder opvæksten nede – gjorde de det i hele landet, kunne de skabe et landsdækkende bælte til gavn for biodiversiteten. Foto: Tanja Blindbæk Olsen
Ved at overdrage opgaven med at holde opvæksten nede i ti-meterzonen får Banedanmark også mulighed for at udvikle et landsdækkende bælte af levende hegn og krat, som vil styrke biodiversiteten.
Varierende buskbeplantninger, der holdes lave, er blandt andet et optimalt levested for hasselmusen.
En sådan indsats vil også flugte med transportminister Thomas Danielsens seneste udmelding om at oprette insektkorridorer langs alle nye veje, som staten bygger eller renoverer.