Naturfredningsforeningens skovpolitik

DN har fremlagt sin nye skovpolitik. Den er dyr, og det kommenterer Skovforeningen. Miljøministeren har næste træk: Hun er på vej med en biodiversitetshandlingsplan.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har fremlagt sin nye skovpolitik.

DN har 7 hovedanbefalinger til regeringen og Folketinget:

1. At skabe bedre skovnatur i Danmark, ved at sikre og genoprette varierede skove som gode levesteder for dyr planter og svampe.

2. At udpege 20 % af det samlede skovareal til naturformål (biodiversitetsskov, dvs. urørt skov eller naturplejeskov) inden 2020.

3. At sikre, at al træproduktion sker i balance med naturen. Enten ved fuld certificering eller konkrete krav i skovloven.

4. At etablere 10.000 ha ny skov om året frem til 2020 med det mål, at 25 % af Danmarks areal er skov i 2070.

5. At stoppe salg af offentlig skove og sikre, at halvdelen af den nye skov etableres som offentlig skov.

6. At foretage en økonomisk vurdering af naturens økosystemtjenester, herunder skovenes samlede værdi for samfundet.

7. At vedtage en national plan for den danske natur, som bl.a. udpeger områder til ny skov.

Skovforeningens kommentar

DNs forslag er omfattende og vil have store økonomiske konsekvenser.

For skov- og naturejerne er det bekymrende at de naturmæssige mål er overordnet ejernes økonomi: DN kræver at Folketinget griber til juridisk sikring af naturværdierne – gerne ved at lave aftaler og betale ejerne, men også gerne ved erstatningsfrie reguleringer.

Men erstatningsfrie reguleringer er uacceptabelt. Denne gammeldags form for naturbeskyttelse giver for lidt for pengene og virker hurtigt stik imod hensigten ved at skræmme ejerne fra at udvikle naturværdier i fremtiden.

Skovforeningen vil fortsat bekæmpe erstatningsfri reguleringer alt hvad vi kan. Der er brug for bedre metoder for alle parter.

DNs ønskeliste er lang, og den kalder på en lang opfølgende analyse: Hvad koster ønskerne, og hvordan motiverer samfundet skov- og naturejerne til at levere ydelserne og påtage sig de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser?

Miljøministeren har næste træk

Miljøministeren må nu beslutte hvor mange penge der skal afsættes til formålet og hvordan indsatsen skal prioriteres i den kommende biodiversitetshandlingsplan. På det grundlag må der træffes aftaler med skovbruget om betalingsmodeller så målene bliver indfriet. Det kan lade sig gøre hvis tre betingelser er opfyldt:

• Et realistisk forhandlingsoplæg fra Miljøministeren.

• En anden anvendelse af EU’s landdistriktspenge end hidtil hvor Danmarks skove har været udelukket.

• At skovbruget opnår en sund driftsøkonomi så skovene kan skabe vækst og udvikling af både miljøvenlige produkter, naturværdier og friluftsoplevelser.