Natura 2000-handleplaner er ukonkrete og overser indsatser

Lige efter årsskiftet kom de første Natura 2000-handleplaner i høring. Planerne skal beskrive indsatser for naturen, men Dansk Skovforening oplever, at handleplanerne er meget lidt konkrete – og endnu værre er de ikke strømlinet med den kommende støtteordning for skov med biodiversitetsformål.

 

Foto: Colourbox

Den 3. januar kom de første Natura 2000-handleplaner i høring som opfølgning på Natura 2000-planerne, der kom først på sommeren 2023. Planerne fastlægger rammerne for kommunernes og Miljøstyrelsens udarbejdelse af handleplanerne, som er den del af arbejdet, der peger konkret på, hvad der skal gøres i Natura 2000-områderne på private arealer for at forbedre naturtilstanden.

I Dansk Skovforening oplever vi imidlertid, at handleplanerne er meget lidt konkrete, og desuden er de ikke strømlinet med den kommende ordning for tilskud til biodiversitetsskov 2024 og 2025, som netop har været i høring.

Ordningen reduceres fra otte forskellige projekttyper til fremover kun at omfatte ekstensiv skovdrift og træer til død og henfald. Hermed udgår en væsentlig del af virkemidlerne til opfyldelse af indsatsbehovene i Natura 2000-skovene, og blandt andet bliver det ikke muligt at søge tilskud til indsatser som naturlig hydrologi og bekæmpelse af invasive arter, som vel at mærke fremgår som helt konkrete indsatsbehov i nogle af Natura 2000-handleplanerne.

Hos Dansk Skovforening undrer og ærgrer vi os over den manglende overensstemmelse mellem biodiversitetsordningens formål og Natura 2000-planernes målsætninger – særligt i lyset af, at ordningen netop sigter mod anvendelse i Natura 2000-skove.

Manglende synliggørelse af indsatser

Den aktuelle planperiode for Natura 2000- skovhandleplanerne er 2022-2033, mens den for lysåbne arealer er 2022-2027. I handleplanerne opgøres gennemførte og igangværende indsatser i tabel 1 (afsnit 3), mens tabel 2 (afsnit 4) beskriver behov for indsatser i den kommende planperiode.

I tabel 1 fremgår indsatser som ”skovnaturtypebevarende drift og pleje”, ”naturlig hydrologi” og ”urørt skov”, men i tabel 2 under ”igangværende indsatser” medtages kun ”urørt skov”.

Det skyldes, at de øvrige indsatser som regel afhænger af tidsbegrænsede tilskudsordninger, fx ekstensiv skovdrift, som kan udløbe i planperioden, mens urørt skov er en tinglyst indsats og dermed evigt sikret indsats. For ikke at begrænse arealer med behov for indsatser, fremgår de ikke i tabel 2.

Denne opgørelsesmetode, hvor kun tinglyste indsatser indgår i igangværende indsatser i tabel 2, mener vi ikke giver et retvisende billede af de mange indsatser, der rent faktisk sker. Yderligere kan det give anledning til, at skovejere ikke oplever, at deres naturplejeindsatser bliver anerkendt. Samtlige igangværende indsatser burde derfor fremgå med et ønske om, at eksisterende aftaler forlænges.

Samtidig skelnes der ikke mellem indsatserne ”ekstensiv drift”, ”genopretning af naturlig hydrologi” og ”afgræsning” i indsatsbehovene i tabellerne. De er i stedet samlet under betegnelsen ”skovnaturtypebevarende drift og pleje”. Dermed bliver det sværere at gennemskue, hvilke indsatser der reelt er behov for, og som bør prioriteres.

Resultatet er desværre, at handleplanerne og deres behov for indsatser bliver ukonkrete, og at indsatser ikke bliver synliggjort.

 

 

Eksempel på, hvordan kun urørt skov angives som igangværende indsats, selvom fx også gives tilskud til ekstensiv drift. Det skyldes, at kun urørt skov er en evigtvarende tinglyst indsats.

Fortsat baseret på frivillige aftaler

Af Natura 2000-skovhandleplanerne fremgår det, at handleplanmyndigheden (Miljøstyrelsen): ”skal forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejere om drift, men hvor dette ikke er muligt, skal myndigheden påbyde en bestemt drift, hvis det er nødvendigt for opnåelse af målene i Natura 2000-planen eller for at forhindre forringelse og forstyrrelse.”

Ordlyden skal tolkes som fortsat praksis, hvor naturpleje/Natura 2000-indsatser gennemføres ved frivillige aftaler, og hvor en række skovdyrkningsaktiviteter skal anmeldes gennem den såkaldte anmelderordning. Et eventuelt påbud vil kun komme på tale, hvis der er udsigt til, at skovnaturtypen er i fare for at forsvinde, fordi der i forbindelse med fx ved renafdrift af løvskov ikke kan opnås en frivillig aftale.

Resterende handleplaner på vej

Det er ikke alle nye Natura 2000-handleplaner, der endnu er sendt i høring, da Miljøministeriet allerede inden jul orienterede Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om, at nogle af Natura 2000-handleplanerne ville blive forsinkede. Alle handleplaner skulle ellers have været klar til årsskiftet.

De resterende handleplaner vil komme drypvis frem mod den 3. marts 2024, hvorefter der er otte ugers høring på hver af planerne. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende oversigt med datoer for, hvornår de enkelte handleplaner sendes i høring. Oversigten opdateres løbende og kan findes på Miljøstyrelsens hjemme (Excel-ark: ’Oversigt for høringstidspunkter for skovhandleplaner’), mens plandokumenterne kan ses nederst på samme hjemmeside.

Husk, at Dansk Skovforening yder gratis rådgivning til alle ejere af fredskovspligtige arealer i Natura 2000-områderne – både til medlemmer og ikke-medlemmer.