EU’s naturlov stemt endeligt igennem Parlamentet
Efter lange forhandlinger, tætte afstemninger og flere ændringer er EU’s naturgenopretningsforordning nu ved at nærme sig målstregen. I sidste uge blev den stemt igennem Parlamentet, og nu mangler kun Ministerrådets endelige godkendelse, før der kommer bindende mål for genopretningen af naturen i Danmark.
Foto: Colourbox
Hele vejen igennem har meningerne om EU’s naturgenopretningslov – den såkaldte naturgenopretningsforordning – været meget delte. Og det afspejlede sig også i den sidste afstemning om forordningen i EU-Parlamentet, hvor 329 af de europæiske folkevalgte stemte for, mens 275 stemte imod, og 24 var blanke.
Ikke desto mindre betyder det, at der nu ligger en ny forordning med bindende mål for den danske og øvrige europæiske natur, som kun mangler den endelige godkendelse fra EU-landenes regeringer i Ministerrådet, før den træder i kraft og skal implementeres.
Forordningen fastsætter overordnede og bindende mål for at genoprette den europæiske natur, herunder den danske. Det betyder, at EU’s medlemslande er forpligtede til at udarbejde en plan og implementere de nødvendige foranstaltninger for at genoprette og opnå god tilstand for mindst 20 procent af EU’s land- og havområder inden 2030.
Indsatserne for naturtyperne i Habitatdirektivet skal i første omgang prioriteres inden for Natura 2000-områder, men efter 2030 skal der også være genopretningsplaner for de habitatnaturtyper uden for Natura 2000-områder, der ikke er i god tilstand. Det gælder for 60 procent af arealerne i 2040 og 90 procent inden 2050.
Desuden skal landene iværksætte foranstaltninger, som sigter mod at undgå væsentlig forringelse af områder, der allerede er i gode tilstand.
“Vi er glade for, at det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen efter lange forhandlinger trods alt er blevet tilpasset, så det er mere spiseligt. Dog havde vi håbet, at kravet om, at der ikke må ske forringelser af naturtyper i god tilstand, var taget ud. Nu venter den sidste godkendelse og implementeringen, som vi vil følge tæt,” siger Tanja Blindbæk Olsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Skovforening.
Forslaget har levet på kanten
Vejen til det foreliggende resultat har været lang, og forslaget har levet et liv på kanten på sin vej igennem EU-systemet, hvor afstemningerne har været utrolig tætte, og hvor forslaget også har ændret sig undervejs.
EU-Kommissionen fremlagde forslaget til naturgenopretningsforordningen i 2022 som en plan for at beskytte naturværdier i Europa gennem en langsigtet genopretning af europæiske økosystemer. Forslaget er en del af EU’s grønne pagt “Green Deal”, der skal vise vejen til, at EU kan blive CO2-neutral inden 2050.
Siden forslaget blev fremlagt, har først Ministerrådet og dernæst EU-Parlamentet hver især skullet vedtage deres holdning til det.
I juni 2023 vedtog EU’s miljøministre lige akkurat et fremsat ændringsforslag med kvalificeret flertal. I juli skulle Parlamentet så tage stilling til det. Forud for afstemningen havde det dog ikke været muligt for Parlamentets miljøudvalg at komme til enighed om et ændringsforslag. Det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen blev lige akkurat vedtaget ved en afstemning i udvalget, hvor stemmetallet endte fuldstændig lige og dermed blev sendt videre til den samlede afstemning i EU-Parlamentet.
Derfor var det også det oprindelige forslag, som Parlamentet skulle tage stilling til midt i juli, og hvis forslaget ikke blev afvist, skulle Parlamentet stemme om en række konkrete, fremsatte ændringsforslag.
Først blev det afvist at forkaste forslaget med 312 stemmer for og 324 imod. Derefter stemte Parlamentet om en række ændringsforslag, og det endte med, at Parlamentets holdning til forslaget blev vedtaget med 336 stemmer for og 300 mod.
Lange forhandlinger
Midt på sommeren 2023 havde både Kommission, Parlament og Ministerråd altså hver især deres holdninger på plads i forhold til, hvordan en naturgenopretningsforordning skulle se ud. Dermed var de klar til at begynde de såkaldte trilogforhandlinger, hvor instanserne skal forhandle sig frem til det endelige indhold i forordningen.
Og det var en omgang, der trak tænder ud. Forhandlingerne begyndte midt på sommeren, og resultatet forelå først i midt november efter en lang, intens og usædvanlig lukket forhandlingsproces.
Både Parlamentet og Ministerrådet gik ind til forhandlingerne med et ønske om at lempe dele af forslaget. Særligt var der fokus på den såkaldte artikel 4, der indeholder et genopretningskrav for Natura 2000-habitatnaturtyperne. Her var Kommissionens oprindelige udspil, at det skulle gælde både inden for og uden for Natura 2000-områder.
Kompromiset blev, at indsatsen frem mod 2030 skal prioriteres inden for Natura 2000-områderne, men med mulighed for, at medlemsstaterne selv kan vælge at medtage arealer uden for områderne.
Efter 2030 vil artikel 4 gælde både inden for og uden for Natura 2000-områderne og med mål om, at der skal være indført genopretningsforanstaltninger for 60 procent af arealerne i 2040 og 90 procent inden 2050.
”Vi havde håbet på, at artikel 4 og den følgende indsats skulle koncentrere sig om Natura 2000-områderne, men fra 2030 skal genopretningsplanerne også indeholde foranstaltninger til at opnå god tilstand uden for Natura 2000-områderne. Afhængig af hvordan den danske stat vil gribe det an, kan de risikere at få stor betydning for det frie træartsvalg og den fremtidige drift af særligt bøge- og egenaturtyperne,” siger Tanja Blindbæk Olsen.
Derudover havde EU-Kommissionen oprindeligt et forslag om, at der ikke må ske forringelser for områder i god tilstand – et forslag, som Dansk Skovforening har arbejdet for helt skulle udgå af forordningen.
Det er nu blevet modificeret til, at der skal iværksættes foranstaltninger, som sigter mod at undgå væsentlig forringelse af områder, der allerede er i god tilstand – altså en indsatsbaseret tilgang frem for en resultatorienteret.
Som del af kompromiset blev det også vedtaget, at forordningen vil blive evalueret senest den 31. december 2033 med en vurdering af forordningens indvirkning på landbrug, skovbrug og fiskeri.
Sidste skridt på vejen for naturgenopretningsforordningen er nu, at EU’s Ministerråd skal nikke endeligt til forordningen, hvorefter implementeringen kan begynde. Her skal medlemsstaterne selv udarbejde planer for at nå de mål, forordningen fastsætter. Det er dermed også en proces, som potentielt kan have stor betydning for de danske skovejere.