Biodiversitetsrådet anbefaler mere urørt privat skov
Skovene er vigtige for biodiversiteten, og derfor vil Biodiversitetsrådet have langt mere urørt skov på private arealer. Men det giver ikke mening at straffe de skovejere, der har allerede har gjort en indsats for biodiversiteten, ved at pålægge dem at lægge skov urørt.
Foto: Anders Frandsen
Biodiversitetsrådet præsenterede 23. november rådets anden årsrapport med titlen “Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet”.
Her foreslår biodiversitetsrådet en biodiversitetslov, der skal fungere som rammelov i stil med klimaloven med både kort- og langsigtede bindende mål for biodiversitetsindsatsen i Danmark.
Forslaget er fint i tråd med Dansk Skovforenings anbefaling til, at en natur- og biodiversitetslov skal fastsætte overordnede målsætninger for biodiversitetsindsatsen ud fra en faglig vurdering, og at der skal vedtages en tidsplan for evaluering og eventuel tilpasning af målsætningerne.
Biodiversitetsrådet forslår to overordnede mål for biodiversiteten i Danmark: Et kortsigtet mål om, at grundbetingelserne for at vende tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark skal være sikret i 2030. Og et langsigtet mål om, at den økologiske integritet af alle økosystemer i Danmark skal være genoprettet i 2050.
Rådet anbefaler, at 30 procent af Danmarks landareal – inklusive søer og vandløb – og 30 procent af Danmarks havareal skal være beskyttede områder i 2030, og en tredjedel heraf – det vil sige 10 procent – skal være strengt beskyttet.
Derudover foreslår Rådet, at der fastsættes konkrete delmål for beskyttede og strengt beskyttede områder og genopretning af natur og reduktion af presfaktorer.
Det betyder bl.a., at Danmark i 2030 skal have tilvejebragt grundlaget for udvikling af økosystemernes fulde biodiversitetspotentiale. Dermed skal der være igangsat effektive foranstaltninger for genopretning og sikret tilstrækkelig reduktion af diffuse og direkte presfaktorer på mindst 30 procent af Danmarks land- og havområder.
Høj biodiversitet i private skove
I Dansk Skovforening glæder vi os over, at Biodiversitetsrådet peger på, at biodiversitetspotentialet er højt i de private skove.
“Den biodiversitet, der er bygget op i skovene, skyldes, at skovejerne i generationer har passet på skovene. Den værdifulde natur, der i dag findes i skovene, er således resultatet af ejernes drift, ikke – som det ofte fremstilles – på trods af ejernes drift,” siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening og medlem af Biodiversitetsrådets dialogforum.
Mindre positivt er det dog, at rådet på den baggrund lægger op til, at et af virkemidlerne til at nå 30 procent beskyttet natur på land er at udlægge betydelige private arealer til urørt skov.
Konkret foreslår rådet, at 7,9 procentpoint af de 30 skal komme fra udlæg af løvskove til urørt skov. Heri er dog medregnet nuværende landbrugsarealer, som de foreslår udtaget til arealer til skovrejsning med biodiversitetsformål, og som kan binde løvskove sammen til større urørte arealer.
”At skovene gennem generationer har leveret biodiversitet, burde give anledning til at give ejerne incitamenter til fortsat at fremme biodiversiteten i driften af skovene. I stedet foreslår Biodiversitetsrådet, at store dele af de private løvskove skal lægges urørt. Det er mildt sagt svært at se fornuften i at ville straffe de skovejere, der har gjort det, som samfundet efterspørger,” siger Anders Frandsen og fortsætter:
“Der er kun positive effekter ved skov, men frem for at understøtte dette, lægger biodiversitetsrådet i stedet op til at lægge ekstra byrder på skovejere, der har gjort ekstra meget godt, for ikke at have gjort det ‘endnu bedre’. Det er hverken fair eller rimeligt,” siger han.
Ud over at pege på urørt skov som virkemiddel for 7,9 procentpoint af de samlede 30 procent beskyttet natur foreslår Biodiversitetsrådet en endnu stærkere beskyttelse af Natura 2000-områderne.
Det strider imidlertid mod de løfter, som skiftende regeringer har givet om, at Natura 2000-udpegningerne ikke vil forhindre fremtidig skovdrift, så længe den ikke påvirker skovnaturtyperne negativt. Dette løfte er også helt i overensstemmelse med EU-kommissionens vejledning.
”Det er et løfte, som, vi selvfølgelig forventer, fortsat står ved magt,” siger Anders Frandsen.
Foto: Tanja Blindbæk Olsen
Rådet mener, at biodiversiteten skal have forrang
Biodiversitetsrådet foreslår desuden, at biodiversitetsloven skal have en trinvis højere rang end andre love på natur- og miljøområdet, og at der skal laves en gennemgribende reform af den materielle natur- og biodiversitetslovgivning.
”Det er uklart, hvilken betydning det vil få for fx drikkevand, transport, miljø og erhverv, og det er umiddelbart svært at se, hvordan disse mange forskellige formål skal forankres under en lov. Vi hæfter os ved, at regeringen i sin 2030-plan fastholder, at ved indførelsen af en ny lov om natur og biodiversitet, skal målsætningerne udarbejdes under hensyntagen til forskellige behov og balancer i samfundet. Det gælder fx hensyn til den samlede arealanvendelse, sameksistens med landbrug, udbygning af vedvarende energi, friluftsliv mv.,” siger Anders Frandsen.
Rådet pointerer dog også selv, at deres anbefalinger er baseret på et biologisk udgangspunkt og skal fungere som et forskningsbaseret oplæg til politisk diskussion, mens det er en politisk opgave at fastlægge, hvilke typer af mål der skal indgå i en kommende biodiversitetslov, og at bestemme ambitionsniveauet.