Naturstyrelsens svar på spørgsmål om stormfaldsordningen

Der er mange detaljer i stormfaldsordningen. Her er Naturstyrelsens svar på en masse spørgsmål fra skovfolk om muligheder, regler og ansøgning. Læs dem før du sender din ansøgning.

26. juni holdt Naturstyrelsen informationsmøde om stormfaldsordningen. Materialet til mødet svarer på mange hyppige spørgsmål om muligheder, regler og ansøgning til ordningen.

På mødet lovede Naturstyrelsen at vende tilbage med svar på de spørgsmål som ikke kunne besvares på stedet. De svar kommer her:

Kan der gives tilskud til foryngelse, hvis der er behov for total nytilplantning på arealer, der tidligere har modtaget tilskud til foryngelse, hvis foryngelsen er totalt ødelagt i stormfaldet?

Arealer, hvor der allerede er modtaget tilsagn om tilskud efter ordningen til bæredygtig skovdrift, kan være ramt af stormfaldet. Skade kan være sket på bevoksninger, hvor foryngelse var planlagt, men hvor der endnu ikke var sket foryngelseshugst før stormen, eller det kan dreje sig om etablerede skærm- eller selvforyngelser, hvor skærmen over kulturen er blevet skadet.

Man ikke kan få tilskud mere end én gang til den samme foranstaltning. Men hvis der er behov for total nytilplantning, og skaden på den væltede bevoksning eller skærm lever op til forudsætningerne i stormfaldsordningen, kan der søges stormfaldstilskud til arealet, også selv om der tidligere er givet tilsagn om tilskud til foryngelse på arealet.

I så fald skal skaden indberettes til den lokale tilskudsenhed, og alle udbetalinger fra den tidligere tilskudssag stoppes. Ved ansøgning om stormfaldstilskud på et sådant areal skal journalnummeret på tilskudssagen under bæredygtig skovdrift anføres.

Skærm- og selvforyngelser, der allerede på stormfaldstidspunktet kunne leve op til indberetningskravet, eller som på dette tidspunkt havde en gennemsnitshøjde på over 1 meter på mere end halvdelen af arealet, er ikke tilskudsberettigede.

Af vejledningen fremgår et krav om, at andelen af hjemmehørende træarter på tilskudsarealet skal udgøre mindst halvdelen af de robuste træarter. For skovejere, der har omfattende spredt fald i ædelgran, kan det betyde, at skovejer vælger at opgive selvforyngelsen og i stedet planter kulturer med færre robuste arter. Dette står i kontrast til ordningens formål med at fremme etablering af robust skov. Kan der gives dispensation fra kravet om andelen af hjemmehørende robuste træarter i områder med store arealer med spredt fald i ædelgran?

I de sager, hvor ejer har store arealer med spredt fald i ædelgran, indstiller Naturstyrelsen til Stormrådet, at rådet i konkrete sager er villig til at dispensere fra kravet vedrørende andelen af hjemmehørende robuste arter. Dispensation forventes kun ydet, hvis det forstfagligt skønnes nødvendigt for at sikre, at tilplantningen sker i overensstemmelse med ordningens formål. Den lokale tilskudsenhed skal i så fald kontaktes i disse sager forud for indsendelse af ansøgning. Stormrådet træffer endelig afgørelse om dispensationsmuligheden ved møde den 7. oktober. Herefter offentliggøres svaret på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hvordan skal løvtræandelen beregnes?

I denne ordning defineres løvtræsbevoksninger som bevoksninger, hvor mindst 80 % er robuste løvtræarter. Løvtræarterne er defineret i vejledningens bilag III. Alle øvrige bevoksninger defineres som nåletræsbevoksninger (s. 18 i vejledningen).

Løvtræandelen beregnes ud fra areal, ikke antal. F.eks. regnes 1,0 ha med 80 % robust løv (plantet som 80 % løvtræ og 20 % lærk) altså som 1,0 ha løvtræ og ikke som 80 % af 1,0 ha = 0,8 ha løvtræ.

Det bemærkes, at det alene er løvtræer, der tælles som løvtræer. Styrelsen er blevet opmærksom på en uheldig formulering, der kunne få deltagerene til mødet til at tro, at skovfyr tæller med som en løvtræart. Det er naturligvis ikke tilfældet. Skovfyr er et nåletræ. Skovfyr tæller dog med som hjemmehørende art.

For skovbryn gælder det, at alle de nævnte arter af løvtræer og buske til skovbryn, som fremgår af bilag III til vejledningen, regnes som løvtræ ved opgørelsen af løvtræandel.

Hvordan sikrer I, at konsulenterne kan søge på vegne af ejeren af skoven. Hvordan skriver man under på ansøgningen?

Skal konsulenten søge på ejers vegne, forudsætter det en underskrevet fuldmagt, der vedlægges ansøgningen. På styrelsens hjemmeside stilles et ansøgningsskema til rådighed med tilhørende vejledning.

Kan man skifte mellem fladefald og spredt fald fra T1 til T2?

Nej. Det er ikke muligt, at ændre fra fladefald til spredt fald eller omvendt.

Hvis man ikke har indberettet de små arealer (under 0,2 ha) ved T1 fordi man ikke vidste, at de kunne tælle med i stormfaldsordningen, hvad så?

På informationsmødet var der en diskussion vedrørende den nedre grænse for, hvornår et stormfaldsareal kan medtages i ansøgningen om gentilplantning efter stormfald.

Af vejledningen fremgår det, at det stormfældede areal, der kan gives tilskud til, skal være mindst 0,5 ha i den enkelte skov. Videre at det er muligt at opfylde kravet om 0,5 ha stormfældet areal ved at summere mindre stormfaldsarealer forskellige steder i den enkelte skov. I denne sammenhæng er 0,2 ha den nedre grænse, for at et stormfaldsareal kan medregnes. I forhold til T1 ansøgningen, er det således korrekt kun at anmelde arealer på 0,2 ha eller derover i forhold til at kunne opnå tilskud under stormfaldsordningen.

Således har den nedre grænse været tolket under tidligere udmøntninger af ordningen og Stormrådet har ikke godkendt en ændret praksis på dette område.

Tillæg i form af randzoner ved gentilplantningen forudsætter, at man som minimum har 0,20 ha stormfældet skov. Det bemærkes endvidere, at den øvre grænse for tillæg af randzoner er 20 % i forhold til T1 ansøgningen, dog maks. 1.00 ha for den enkelte skov.

Må samme træart bruges både som indblandingstræart og som ammetræ i den samme tilplantning?

Det er muligt at anvende ammetræer som både indblandingsart og som ammetræ i samme tilplantning. Hvis træarten ikke kan forventes at kunne blive en del af kronetaget på sigt, så kan den kun regnes som ammetræ. Ammetræer tæller ikke med i opgørelsen af de forpligtelser, der følger af tilskud; de kan således ikke anvendes til at opfylde kravene til antal robuste arter, hjemmehørende arter, eller andel af løvtræ.

Det bemærkes endvidere, at formålet med at bruge ammetræer er at skabe et bedre skovklima på større arealer og dermed bidrage til at sikre en god kulturstart. Ammetræernes placering på arealet skal afspejle dette formål. For at opfylde formålet skal de fordeles jævnt på arealet.

Ved indberetning af tilplantningen skal der skelnes mellem ammetræer og indblandingstræer.

Må ammetræer tælles med i opgørelsen over andel af hjemmehørende træarter?

Nej, de kan ikke tælles med. Ammetræer tæller generelt ikke med i opgørelser af forpligtelser, herunder hjemmehørende arter, robuste arter, mv.

Ved opgørelse af andel hjemmehørende træarter, regnes buske så med som hjemmehørende?

Ydre løvskovbryn skal bestå af 100 % løvtræ- og buske af de arter, der fremgår af vejledningens bilag III. Mindst 20 % af plantetallet skal være buske fra førnævnte bilag. Der kan dog, hvor det er egnstypisk og relevant, indplantes 1 robust nåletræ pr. 100m (af arterne skovfyr, østrigsk fyr, hvidgran og sitka-gran).

Skovbryn etableret efter disse retningslinjer regnes som 100 % hjemmehørende. Det er muligt at etablere indre skovbryn med tilskud op til veje mv.

Hvordan tolker I kravet om andel af hjemmehørende træarter på tilskudsarealet?

Kravet gælder ikke for enkeltbevoksninger og arealer, der ikke søges tilskud til. Andelen af hjemmehørende træarter på tilskudsarealet skal mindst udgøre halvdelen af de krævede, robuste træarter.

Planter man flere robuste træarter, end det der kræves, så øges kravet til hjemmehørende arter altså ikke yderligere på tilskudsarealet.

Et udestående spørgsmål …

Stormrådet har næste møde den 7. oktober, hvor Naturstyrelsen forventer at få endelig afklaring på et udestående spørgsmål om dispensation i forhold til kravet om hjemmehørende arter på store arealer med spredt fald i ædelgran til selvforyngelse.

Svaret på dette spørgsmål vil mødet blive lagt på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk/stormfald.