Ny rapport: Så meget udleder træbiomasse til energi

Træbiomasse i energiforsyningen er et omdiskuteret emne. Nu har forskere fra Københavns Universitet analyseret brugen af flis og træpiller i den danske energiproduktion og fundet frem til, præcis hvor meget CO2 vores nuværende forbrug udleder, og hvor lang den såkaldte tilbagebetalingstid er.

Denne artikel har været bragt i magasinet Skoven 6, 2022.

Studstrupværket lidt nord for Aarhus blev indviet i 1968 som kulfyret kraftværk. I 2016 blev værkets biomasseanlæg indviet, og fra 2023 vil der kun blive fyret med bæredygtig biomasse på værket.
Foto: Colourbox .

Den danske energiproduktion har været igennem en markant omstilling over de seneste 30 år: fra fossile energikilder som kul og naturgas til fornybare ressourcer som biomasse, vind- og solenergi.

Biomasse fra skovene bidrager i dag med en stor andel af det samlede forbrug af vedvarende energikilder i energiforsyningen, men aktører sætter spørgsmålstegn ved skovbiomassens rolle i forsyningen på grund af den tidsmæssige forskel, der er mellem udledningen, når træet brændes af i produktionen, og det efterfølgende genoptag af CO2 i skovenes træer.

Nu har forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN, på Københavns Universitet undersøgt, præcis hvor meget det aktuelle danske forbrug af træbiomasse til energi udleder, og hvor lang tid det vil tage for udledningen at blive genoptaget i skovene.

Analysen viser på baggrund af data fra 2020, at der med det eksisterende forbrug i løbet af et enkelt år udledes 7 millioner ton CO2 . Efter 70 år vil hele udledningen fra afbrænding af biomassen være genoptaget i skovenes kulstoflager.

Del af global afrapportering

Rapporten fra IGN er udarbejdet for Energistyrelsen i forbindelse med Global Afrapportering 2022. I Klimaloven fra 2020 er Energistyrelsen forpligtiget til årligt at rapportere Danmarks forbrugsbaserede udledninger af klimagasser, og rapporten opgør derfor CO2 -udledningen fra Damnarks brug af skovbiomasse til fjernvarme- og elproduktion.

“Energistyrelsen har ikke haft biomasse med i Global Afrapportering før, men det vil de nu, og derfor har vi udarbejdet rapporten. Den er ikke en sammenligning med, hvis vi i stedet havde brugt kul eller naturgas, den handler om det rene footprint fra bioenergi, som klinger af over tid,” siger Anders Tærø Nielsen, som er adjunkt ved IGN på KU og er en af forfatterne bag rapporten.

I analysen har forskerne kigget på udledningen på kort og langt sigt. Dels har de analyseret, hvor stor et enkelt års udledning fra brug af skovbiomasse til energiformål er, og hvor hurtigt udledningerne optages i skoven igen. Derudover har de analyseret den samlede nettoudledning af CO2 fra forbruget af skovbiomasse til energi ved et kontinuerligt forbrug gennem 100 år, og hvor stor effekten af på jordens opvarmning er – det såkaldte ”Absolute Global Warming Potential”, AGWP.

De 7 millioner ton CO2 udledt fra et års forbrug af biomasse består af 93,5 procent udledning fra træbiomassen og 6,5 procent fossile udledninger fra energiproduktionen. Efter 70 år er kun de fossile udledninger tilbage, fordi genoptag i skovene får nettoudledningen til at falde hurtigt over tid.

Hvis man kontinuerligt bliver ved med at bruge bioenergi over 100 år som niveauet i 2020, går den samlede nettoudledning mod en fast øvre størrelse på 128 millioner ton CO2. Det er den samlede, langsigtede reduktion i skovenes kulstoflager sammenholdt med et scenarie, hvor der ikke blev hentet træ til energiformål i skovene.

Ifølge Anders Tærø Nielsen skal man dog ikke lægge så meget i det konkrete tal i forhold til at vurdere påvirkningen fra 100 års forbrug i Danmark, da det tager udgangspunkt i en tænkt situation med 100 års forbrug af træbiomasse til energi på samme niveau som i 2020:

“Det er mere en konceptuel forståelse af, at vi bevæger os mod en fast øvre grænse for udledningen, men den konkrete situation, vi befinder os i nu – hvor på kurven over udledning vi er – afhænger af udgangspunktet. Man begyndte at bruge biomasse i 1980’erne og brænde lagt tidligere. Dengang brugte man formentlig ikke lige så meget, men fordi energiforbruget fra træ er begyndt for mange år siden, er vi nu betydeligt længere oppe på kurven end år ét med 2020-udledning, hvilket medfører, at de marginale merudledninger nu er noget lavere, end kurven indikerer for 2020,” forklarer han.

Størstedelen af den totale nettoudledning over 100 år kommer inden for de første 40 år efter omlægningen til bioenergi. Det skyldes, at udledningerne fra de enkelte år går mod nul, efterhånden som skovene optager det udledte CO2 og dermed modvirker nye udledninger i CO2 -regnskabet. Omregnet til effekt på klimaet, AGWP, betyder det, at der efter ca. 20 år med forbrug som i 2020 ikke vil være nogen yderligere klimapåvirkning fra det nuværende forbrug af træbiomasse til energi.

Selvom vi begyndte at bruge biomasse i energiforsyningen i 1980’erne, betyder det dog ikke, at vi i dag er nået til et punkt, hvor udledningen er stagneret, eller der ikke længere er en påvirkning på klimaet fra afbrænding af træbiomasse.

“Der er vi ikke helt, selvom vi har brugt biomasse i ca. 40 år. Det skyldes, at vi har forøget efterspørgslen over tid. Så der er stadig nettoudledning, men ikke lige så meget som før. Jeg vil sige, at vi ikke er nået dertil, hvor klimaeffekten er væk, men at den fremover begynder at klinge af,” siger Anders Tærø Nielsen.

Anden brug af biomasse

Hvor hurtigt faldet i nettoudledninger sker, afhænger af skovforvaltningen, og hvad træet ville være blevet brugt til, hvis det ikke havde indgået i energiforsyningen. Forskernes følsomhedsanalyse viser et udfaldsrum for, hvornår udledningen er genoptaget i skovene, mellem 5 og 100 år.

“Det er altid et interessant spørgsmål, og hvis man kigger på vores følsomhedsanalyse, er det bestemt ikke lige meget, hvad træet ellers ville være blevet brugt til. Der er ingen tvivl om, at hvis det alligevel var brændt af i skoven efter afdriften, er der stort set ingen klimaeffekt af at bruge bioenergi,” siger Anders Tærø Nielsen.

En anden vigtig faktor er træets halveringstid, hvis det var blevet i skoven til naturlig forrådnelse.

“Det afhænger blandt andet af dimensionerne på træet. Hvis træet er blevet knust eller fliset derude, rådner det hurtigere, end hvis det var blevet liggende i hel tilstand – og jo hurtigere træet ellers ville være forgået, desto mindre er klimaeffekten fra afbrænding i energiforsyningen,” forklarer Anders Tærø Nielsen, der efterspørger mere viden om netop halveringstiden:

“Det er observeret i studier gennem mange år, så det er nogenlunde beskrevet, men det er ikke sådan, at man kan sige, at hvis træet er 5-7 cm, rådner det sådan her, og hvis det er 7-10 cm, rådner det sådan her. Og det er en meget dominerende faktor, så det vil være godt at have mere viden om det,” siger han.

Overordnet er Anders Tærø Nielsen dog ikke i tvivl om, at brug af træbiomasse i energiforsyningen kan være en god idé:

“Man skal jo tænke i, at det er kul- og naturgasværker, som er konverteret til biomasse, hvilket gør, at der er et mindre forbrug af kul og naturgas. Så konverteringen har sparet os for en stor mængde CO2-udledning fra kul og gas.”

Ved brug af fossile ressourcer sker der ikke et genoptag af udledningen, og derfor går de kumulerede udledninger principielt mod uendelig. De kumulerede nettoudledninger fra kul eller naturgas modsvarende et årligt energiforbrug som i 2020 ville over 100 år være henholdsvis 689 og 421 millioner ton CO2 . Der er dog en afgørende faktor for, at bioenergi giver god mening for klimaet, siger Anders Tærø Nielsen:

“For at skære det ud i pap skal det være resttræ for at være en god klimaidé at bruge biomasse til energi – men så er det også en god idé.”